Ryanair: Lukning i Billund koster 300-400 job

Når Ryanair flyver ud af Billund, forventes det at koste 300-400 job. Foto: Ryanair
Udgivet Opdateret

Ifølge det irske luftfartsselskab vil baselukningen i Billund koste hundredvis af arbejdspladser.

Ryanairs baselukning i Billund vil mindst koste 300-400 job.

Sådan lyder vurderingen fra flyselskabets personaledirektør, Eddie Wilson, i forbindelse med et pressemøde tirsdag formiddag.

Her varsler det irske lavprisselskab, at man vil lukke sin base i Billund, hvis ikke fagbevægelsen dropper sin lovligt varslede blokade.

Lukningen vil betyde, at selskabets årlige passagertal vil falde fra omkring 700.000 til lidt over 300.000. Samtidig står flere af Ryanairs ruter til at lukke.

– Med 700.000 passagerer i Billund skaber vi i omegnen af 700 job. Når vi skærer ned til det halve, betyder det, at der forsvinder 300-400 afledte job ud over Ryanairs eget personale, siger Eddie Wilson.

Lukningen af basen i Billund træder i kraft fredag aften.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS