Så dårligt et valg fik hun

KD-formand og Frie Grønne-leder fik flere personlige stemmer end De Radikales Sofie Carsten Nielsen

Udgivet Opdateret

Ud af 14 partiledere var Sofie Carsten Nielsen (R) den leder, der fik det dårligste personlige valg ved folketingsvalget tirsdag.

2467 vælgere stemte personligt på De Radikales tidligere politiske leder i Københavns Omegns Storkreds.

Det er færre, end hvad både Sikandar Siddique (FG) og Marianne Karlsmose (KD) fik af personlige stemmer, til trods for, at Frie Grønne og Kristendemokraterne ikke kom over spærregrænsen.

De fik henholdsvis 5625 og 2971 personlige stemmer.

Sofie Carsten Nielsen trak sig onsdag som politisk leder for De Radikale. (Arkivfoto).
Sofie Carsten Nielsen trak sig onsdag som politisk leder for De Radikale. (Arkivfoto).

Af de valgte partiledere var Morten Messerschmidt med 6722 personlige stemmer den partileder, der klarede sig næstdårligst.

Flest personlige stemmer fik fungerende statsminister Mette Frederiksen (S). I Nordjylland stemte over 60.000 personligt på hende.

HER ER PARTILEDERNES PERSONLIGE STEMMETAL

Hele 14 partier var opstillingsberettiget til folketingsvalget tirsdag, hvor 12 af dem blev valgt ind.

Det største parti blev Socialdemokratiet, og det var også formand og fungerende statsminister Mette Frederiksen, der fik flest personlige stemmer af alle kandidater.

Her følger et overblik over, hvor mange personlige stemmer de 14 partiledere fik:

* Mette Frederiksen, Socialdemokratiet - 60.837 personlige stemmer i Nordjyllands Storkreds.

* Inger Støjberg, Danmarksdemokraterne - 47.211 personlige stemmer i Nordjyllands Storkreds.

* Lars Løkke Rasmussen, Moderaterne - 38.439 personlige stemmer i Sjællands Storkreds.

* Alex Vanopslagh, Liberal Alliance - 38.284 personlige stemmer i Østjyllands Storkreds.

* Jakob Ellemann-Jensen, Venstre - 20.945 personlige stemmer i Østjyllands Storkreds.

* Pia Olsen Dyhr, SF - 18.758 personlige stemmer i Københavns Storkreds.

* Søren Pape Poulsen, De Konservative - 15.767 personlige stemmer i Vestjyllands Storkreds.

* Franciska Rosenkilde, Alternativet - 15.699 personlige stemmer i Københavns Storkreds.

* Pernille Vermund, Nye Borgerlige - 15.375 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds.

* Mai Villadsen, Enhedslisten - 10.822 personlige stemmer i Østjyllands Storkreds.

* Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti - 6722 personlige stemmer i Københavns Omegns Storkreds.

* Sikandar Siddique, Frie Grønne - 5625 personlige stemmer i Københavns Storkreds.

* Marianne Karlsmose, Kristendemokraterne - 2971 personlige stemmer i Vestjyllands Storkreds.

* Sofie Carsten Nielsen, De Radikale - 2467 personlige stemmer i Københavns Omegns Storkreds.

Der er dog det forbehold, at det er forskelligt fra storkredsene, hvor mange stemmeberettigede vælgere der er.

Sofie Carsten Nielsen stoppede onsdag som politisk leder for De Radikale som følge af dårlige stemmetal.

Kilde: Kilder: Danmarks Statistik og KMD

Der er dog det forbehold, at det er forskelligt fra storkredsene, hvor mange stemmeberettigede vælgere der er.

Men ser man på den procentvise andel, som partiledere fik personligt ud af partiets samlede resultat i storkredsen, er Sofie Carsten Nielsen også i bund.

16,2 procent

Af de 15.266 vælgere, der stemte på De Radikale i Københavns Omegns Storkreds, stemte 16,2 procent personligt på Sofie Carsten Nielsen.

Hun valgte onsdag at trække sig som politisk leder for partiet efter det dårlige valg, hvor partiet på landsplan også blev mere end halveret.

Om hun fortsætter i partiets folketingsgruppe, er uvist. 

Stinus Lindgreen var blot 256 stemmer fra at snuppe det enlige radikale mandat i storkredsen fra Sofie Carsten Nielsen.

Ved valget i 2019, hvor hun ikke var politisk leder, fik Sofie Carsten Nielsen 8955 personlige stemmer.

Powered by Labrador CMS