Så du detaljen? Nu er det væk

Fodboldfesten i Parken fik en trist afslutning for en superfan fra Videbæk

Udgivet Opdateret

Da Danmark kunne juble over storsejr i Parken tirsdag aften, var der en, som ikke jublede.

Det var Arne Stampe Pedersen, der ellers er inkarneret fan af landsholdet. 

Hans ikoniske fodbold fodboldflag med teksten "Videbæk" er nemlig forsvundet. 

Flaget har stor værdi for superfanen, så derfor har han efterlyst det på Facebook. 

"Er der nogen der har set mit Videbæk flag? Jeg vil meget gerne have flaget tilbage. Der er virkeligt mange minder i det flag," skriver han i opslaget. 

"Levér det venligst tilbage" 

Videbæk-flaget er et stykke dansk roligan-kultur. Flaget ses ofte hænge på fodboldstadions herhjemme og ude i verden, når flagets ejermand fra byen Videbæk troligt er til stede for at bakke landsholdsspillerne op. 

"Dig, der har stjålet det, lever det venligst tilbage. Så er det ok. Ellers er du virkelig et dårligt menneske," skriver Arne Stampe Pedersen i opslaget. 

Fanservice, der er DBU's officielle side for landsholdsfans, fortæller ligeledes i et tweet, at det legendariske Videbæk-flag er væk, og at man skal henvende sig, hvis man ved, hvor landsholds-klenodiet er. 

Powered by Labrador CMS