Sådan er håndvask langt bedre end håndsprit

På mange punkter er man meget bedre stillet ved at vaske hænder frem for at bruge håndsprit.

Udgivet Opdateret

Måske er du af den overbevisning, at du er nødt til at have håndsprit for at være på den sikreste side i forhold til smittespredningen af coronavirus.

Faktisk er vand og sæbe endnu bedre. At vaske hænder er nemlig på mange måder meget mere effektivt end håndsprit, skriver CNET.

Dog kan håndsprit være et godt alternativ, når du er på farten – hvis altså du bruger det rigtigt.

Håndvask er bedre

At vaske hænder med vand og sæbe er den mest effektive metode til at fjerne bakterier fra dine hænder ifølge Centers for Disease Control and Prevention.

Særligt er det fundet, at håndvask beskytter mod smitten af norovirus og cryptosporidium, der angriber slimhinderne i tarmen, hvorimod håndsprit er ineffektiv på disse punkter.

Blandt grundene til, hvorfor håndvask virker mere optimalt end håndsprit er, at mange kan finde på at tørre deres hænder i et klæde eller lignende, når de har taget håndsprit på. Dermed får håndspritten ikke lov til at tørre ordentlig ind.

En anden grund er, at hvis man i forvejen har beskidte hænder, så er det ikke sikkert, at håndsprit trænger igennem skidtet og gør hænderne bakteriefrie. Det ville ske, hvis man vaskede hænder.

Brug håndsprit til dette

Det kan fortsat være en god idé at bruge håndsprit, særligt hvis man ikke er i nærheden af en håndvask. Vigtigt er det dog at bruge en håndsprit med minimum 60 procent alkohol, bruge den anbefalede mængde, som står på pakken og lade det tørre uden at røre ved noget.

På et andet punkt kan håndsprit også være funktionel.

Hvis du har besøgt et hospital eller en lægeklinik, så kan håndsprit være med til at forhindre, at nogle af de sygdomme, der findes der, ikke bliver taget med ud i virkeligheden. Det sker ikke, hvis du bruger håndsprit, inden du forlader hospitalet eller lægeklinikken.

Det skal dog siges, at der fortsat er nogle vira, som håndsprit ikke beskytter mod, derfor er det igen – hvis man vil være helt sikker – bedre at vaske sine hænder.

Powered by Labrador CMS