Se billederne: 5.000 nød både Queen og Pink Flyod

Queen Machine. Foto: Bo Bach Jensen.
Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag aften nød små 5.000 mennesker i Sønderborg en festlig aften i selskab med to topproffesionelle bands.

Queen Machine med Bjarke “Mercury” Baisner i front, lagde ud med en solid omgang rock, og sikke det rockede, både på scenen og ikke mindst blandt publikum. Publikum fik både de to helt store numre, “We will rock you” og “Bohemian Rhapsody” samt en bunke af Queens fedeste hits, skriver Sønderborg Nyt.

Efter Queen Machine havde sat godt gang i publikum, var turen kommet til at Scandinavian Pink Floyd Project (SPFP) gik på scenen. SPFP er kendt for at være et af de coverbands der kommer tættest på den originale Pink Floyd lyd, og at dømme ud fra publikums reaktion i aftes, var det ej heller noget galt med showet denne fredag aften i Mølleparken.

I aften står den så på Burhan G og Rasmus Nøhr, idet der er årets allersidste chance for at komme til koncert i Mølleparken.

Se billederne, som fotograf Bo Bach Jensen snuppede ved koncerten, øverst i artiklen.

Powered by Labrador CMS