Se billederne: Børnene fandt årets juletræ

Offentliggjort Sidst opdateret

To 1. klasser fra Vonsild Skole i Kolding har i år hjulpet Kolding Kommunes borgmester Jørn Pedersen med at finde årets juletræ, der sættes op og tændes på Akseltorv i Kolding, fredag den 28. november.

Børnene var spændte, og spejdede alle ivrigt for at finde det største og flotteste træ, de kunne få øje på i skoven.

På gåturen blev der dog samtidig holdt udkig efter eventuelle skovtrolde, som nogen vist mente at have hørt om.

På lidt under en time havde børnene fundet og godkendt et stort og flot juletræ.

Efter jagten på træet, fik børnene boller og sodavand på Hovborg Kro.

Kolding Kommune har en fast tradition, hvor klasser fra forskellige skoler, på skift inviteres med i skoven for at finde et stort træ, der er egnet til at stå på torvet. I år er det 32 år siden, at skoleelever for første gang hjalp Koldings borgmester med at finde årets juletræ.

Julemanden ankommer i år, den 28. november, til Kolding Inderhavn klokken 17. Herefter vil han og drillenisserne, via Buen, kører med juletoget Lotte-Rie gennem gågaden til Rådhuspladsen. Klokken 17.30 ankommer toget til Rådhustorvet. Her vil den meget populære nisse Pyt først introducere julemanden, og vil derefter underholde. Klokken 17.50 optræder Pyt og borgmester Jørn Pedersen sammen, hvorefter de vil tænde lyset i juletræet.

Citys butikker har denne dag åbent helt til klokken 19, så der er også er mulighed for at julehandle.

Powered by Labrador CMS