Se billederne: Tre er dræbt i belgisk aktion mod terrorister

Foto: Bruno Fahy/Scanpix.
Udgivet Opdateret

Der har været en politioperation tæt på centrum af byen Verviers i det østlige Belgien.

Belgisk tv oplyser, at tre er døde under en terrorbekæmpelses-aktion i Verviers, oplyser nyhedsbureauet Reuters.

Verviers ligger i det østlige Belgien.

Nyhedsbureauet Belga citerer føderale anklagere for at sige, at der har været en politioperation nær centrum af Verviers, men bekræfter ikke, at nogen er døde.

Men Belga konstaterer selv, at der er flere døde eller sårede.

/ritzau/Reuters

Powered by Labrador CMS