Se her: Sådan var sommeren i din kommune

DMI har lavet en komplet liste over landets kommuners sommer. Se den lige her.

Udgivet Opdateret

Det kan næppe påstås, at sommeren 2017 har været en fantastisk en af slagsen i den hjemlige andedam. Nærmest tværtimod.

Men måske var den slet ikke så dårlig, i netop din kommune? Eller måske var en egentlig ringere, end du tror?

I galleriet over artiklen, kan du se, hvilke fem kommuner, der havde den dårligste sommer i landet. Og de fem, der havde den bedste.

Vi kan godt afsløre, at de fem, der ligger nederst alle befinder sig i samme landsdel.

Efter opremsningen af vindere og tabere, kan du se en alfabetisk oversigt op placeringer over alle landets kommuner komprimeret til fem billeder.

Bare i fald, du ikke fandt din hjemstavn blandt de bedste eller de værste ‘sommer-kommuner’.

Første kolonne er kommunens middeltemperatur, anden nedbør i millimeter, tredje solskinstimer, fjerde summen og den femte er så kommunens endelig placering på listen.

Det er måske sådan, de fleste danskere vil huske sommeren 2017. (Foto: Anders Debel Hansen/Scanpix 2015)
Det er måske sådan, de fleste danskere vil huske sommeren 2017. (Foto: Anders Debel Hansen/Scanpix 2015)

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er Danmarks Meteorologiske Institut, der på sin hjemmeside har listet kommunerne op.

“I systemet får hver af de 98 kommuner en score mellem 1 og 98 for hver parameter (temperatur, nedbør, soltimer). Scoren er lavest for den henholdsvis koldeste, vådeste og solfattigste kommune og højest for den varmeste, tørreste og solrigeste. Til sidst lægges de tre tal sammen til et samlet antal sommer-point”, forklarer DMI på siden. 

Powered by Labrador CMS