Se listen: Skjulte symptomer du aldrig må ignorere

Du behøver ikke hænge med mulen for at være på vej til at gå ned med stress. Din krop kan nemlig få et adrenalinkick ud af at være overbelastet.

Udgivet Opdateret

Der er drøn på arbejdet, og du lever højt på kaffe og de mange nye udfordringer. Men selv om du føler, du trives, er det ikke sikkert, det er tilfældet.

– Man kan sagtens stortrives og blive alvorligt stresset, siger Bjarne Toftegård, der har en kandidat i organisationspsykologi med speciale i stress og er stresscoach i virksomheden Forebyg Stress.

– Man kører på adrenalinen og tænker ikke, man er på vej til at gå ned med stress. Og så bliver man overrasket, når det sker, fortsætter han.

Typisk vil det også komme som en overraskelse for omgivelserne, fordi de har haft et indtryk af, at du er en slags supermand eller -kvinde, der kan det hele.

Men hvis du er alvorlig belastet på arbejdet og ikke sørger for at restituere på ugentlig basis, så kan du opbygge stress på tre til seks måneder, forklarer Bjarne Toftegård.

Undervejs sender kroppen mange advarselssignaler. Hvis du er udkørt hver dag, når du kommer hjem fra arbejde, så er det et af de mest alvorlige tegn.

– Og det er et signal, folk ofte overhører, fordi de tænker, det er meget normalt at være træt efter arbejde, siger han.

Skjulte faresignaler

Læg desuden mærke til, om du i højere grad glemmer ting, dobbeltbooker aftaler, skal dobbelttjekke ting eller oplever søvnproblemer.

– Tit tænker folk, at det bare er en periode, de er belastet – måske fordi de er i gang med et projekt – og at det vil ændre sig, siger han.

Mange gør i sådanne perioder brug af koffein for at få gang i systemet, starter med at motionere om morgenen for at vågne eller mediterer for at pleje hovedet. Men det bør ikke være nødvendigt, fastslår Bjarne Toftegård.

Når du føler, du stortrives, skyldes det, at du godt kan have en positiv oplevelse eller få et adrenalinkick af at være overbelastet.

– Der er eksempelvis også nogle, der stortrives ved at få pisk, forklarer Thomas Milsted, der er forfatter til flere bøger om stress og trivsel og har holdt foredrag om emnet i over 15 år.

– Det kan man undre sig over, men ikke tage fra dem, og det er den samme mekanisme, der er tale om. Vores hjerner snyder os ved at kunne undertrykke det ubehagelige i en situation, siger han.

Justér dine mål

For at komme stress i forkøbet bør du gøre op med dig selv, hvor meget du kan levere, og justere dine mål efter det.

Mærk desuden efter, om du kan stå op om morgenen og stort set hver dag se frem til at gå på arbejde, råder Thomas Milsted.

Hvis du ikke kan det i en længere periode, skal du overveje, hvad årsagen kan være.

Måske arbejder du for meget eller med det forkerte.

Symptomer på stress

Hvor kortvarig stress går over, bliver langvarig stress hængende, og det er ikke godt for hverken krop eller sind. Har du flere af disse symptomer, og har du haft dem over længere tid, er der en risiko for, at du er ramt af langvarig stress:

Fysiske tegn på stress:

  • Hjertebanken
  • Hovedpine
  • Svedeture
  • Indre uro
  • Mavesmerter
  • Appetitløshed
  • Hyppige infektioner
  • Forværring af kronisk sygdom som fx psoriasis og sukkersyge

Psykiske tegn på stress:

  • Ulyst
  • Træthed
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Rastløshed
  • Nedsat humør

Adfærdsmæssige tegn på stress:

  • Søvnproblemer
  • Mangel på engagement
  • Aggressivitet
  • Irritabilitet
  • Ubeslutsomhed
  • Øget brug af stimulanser som fx kaffe, cigaretter og alkohol
  • Øget sygefravær

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Stressklinikken på Arbejdsmedicinsk klinik på Hillerød sygehus –Arbejdsmiljøviden.dk

I galleriet ovenfor har vi samlet en række af de bedste tips til, hvordan du kan bekæmpe stress.

Powered by Labrador CMS