September-sjov for børnefamilier i Legoland

Riising og Klein.
Offentliggjort Sidst opdateret

Lørdag den 6. september blænder Legoland op for fire Sjove September Shows med børnenes favoritter fra Ramasjang.

Hver lørdag i september kan hele familien glæde sig til masser af fis og ballade, når de kendte tv-værter fra Ramasjang på skift hopper ud af tv’et og ind på den store scene i Legoland.

Sigurd og bjørnen Bjørn skyder ballet i gang lørdag den 6. september, og i de følgende weekender kan gæsterne glæde sig til at løse mysterier sammen med mesterdetektiven Kristian, lave abekattestreger med den tidligere Lille Nørd Katrine Bille og Motor Mille i selskab med Mek Peks orkester eller få grineflip med Riising og Klein.

– Det bliver uden tvivl en rigtig sjov september måned. Konceptet i år er en smule anderledes, end det har været tidligere. I år er det ikke kun sang, men underholdning i bred forstand gæsterne vil kunne opleve – og så appellerer programmet særligt til familiens yngste. Vi tror på, at det er det, børnefamilierne vil have, siger eventchef i Legoland, Claus Pedersen.

Mød SvampeBob Firkant, Dora og Turtles

Det er ikke alene de folkekære værter fra Ramasjang, der forlader skærmen til fordel for en dag i Legoland. De kendte figurer fra den populære børnekanal NickelodeonTM står også klar til at lave sjov med børnene og stille op til fotografering.

Børnene kan blandt andet fange vandmænd sammen med SvampeBob Firkant, vrikke med måsen når Ninja Turtles sætter fut under scenen med sjove dansemoves eller tage et billede sammen med udforskeren Dora til fotoalbummet. Og så er der selvfølgelig mulighed for at slippe kreativiteten løs og bygge sin yndlings Nickelodeonfigur i Lego klodser.

Skolemælk vil også være til stede på pladsen. Her kan børnene lære om mælkens vej fra ko til skolemælk og prøve kræfter med at lave deres helt eget smør. Der vil også være et væld af konkurrencer – blandt andet kan en heldig vinder hver lørdag slukke tørsten med et års forbrug af skolemælk.

Sjove September Shows løber af stablen d. 6., 13., 20. og 27. september fra 12-17 på Eventområdet i Legoland.

Program

Kl. 12.00-17.00 på Eventområdet

Eventscenen

Kl. 12.30 Dans med de seje Teenage Mutant Ninja Turtles
Kl. 13.00 Dagens kunstner optræder
Kl. 13.45 Dagens kunstner skriver autografer (Legoland kan ikke garantere at alle får en autograf.)
Kl. 15.00 Dagens kunstner optræder
Kl. 15.30 Dagens kunstner skriver autografer (Legoland kan ikke garantere at alle får en autograf.)
Kl. 16.15 Dans dagen af med de seje Teenage Mutant Ninja Turtles
Kl. 16.30 Udtrækning af konkurrencevindere
Kl. 17.00 Tak for i dag fra Eventområdet

Powered by Labrador CMS