Silas scorer ny hovedrolle

Store navne som Silas Holst og Rasmus Bjerg er på plakaten til den første danske opsætning af musicalsuccesen "Moulin Rouge!"

Udgivet Opdateret

Det bliver både spektakulært og overdådigt, når der næste år er danmarkspremiere på "Moulin Rouge! The Musical".

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra One and Only Musicals, der tidligere har stået bag danske opsætninger af "Grease" og "Dirty Dancing" på de skrå brædder.

Den nye satsning er baseret på Baz Luhrmanns film "Moulin Rouge!" fra 2001.

Sceneversionen er blevet et stort hit på blandt andet Broadway i USA, og nu kommer den altså til Danmark.

Her indtages hovedrollerne af Silas Holst og Sara Viktoria Bjerregaard.

Skal spille ung digter

Silas Holst skal spille den unge digter Christian, som under et besøg på natklubben Moulin Rouge i Paris forelsker sig hovedkulds i den forførende kurtisane Satine i skikkelse af Sara Viktoria Bjerregaard.

I en anden markant rolle ses Rasmus Bjerg som natklubejeren Harold Zidler. Det bliver første gang, at komedieskuespilleren skal stå på scenen i en musical.

Operasanger Simon Duus skal spille den rige og jaloux hertug af Monroth, som ønsker at besidde og kontrollere Satine.

Silas Holst er en erfaren herre i musicalregi. Han har tidligere spillet med i opsætninger som 'Dirty Dancing' og 'West Side Story'. I foråret blev han tildelt en reumertstatuette for sin rolle som dragqueenen Lola i forestillingen 'Kinky Boots'. (Arkivfoto).
Silas Holst er en erfaren herre i musicalregi. Han har tidligere spillet med i opsætninger som "Dirty Dancing" og "West Side Story". I foråret blev han tildelt en reumertstatuette for sin rolle som dragqueenen Lola i forestillingen "Kinky Boots". (Arkivfoto).

Et sansebombardement

Forestillingen beskrives af folkene bag som et sansebombardement.

- Det er en forestilling, der både visuelt, musikalsk og fortællemæssigt slår benene totalt væk under publikum, siger producer Jesper Winge Leisner i pressemeddelelsen.

Handlingen udspiller sig i 1899, hvor Christian kommer til Paris for at udleve sine kunstneriske drømme.

Han indleder et forhold til Satine, som af nød også bliver involveret med den rige hertug, som fuldender trekantdramaet.

'Moulin Rouge! The Musical' bliver Rasmus Bjergs debut som musicalskuespiller. Han skal spille den flamboyante natklubejer Harold Zidler. (Arkivfoto).
"Moulin Rouge! The Musical" bliver Rasmus Bjergs debut som musicalskuespiller. Han skal spille den flamboyante natklubejer Harold Zidler. (Arkivfoto).

Mod alle odds

De unge elskende kæmper mod alle odds for deres kærlighed. Men samtidig har noget, som end ikke kærligheden kan overvinde, indtaget Satine, lyder det om forestillingen.

"Moulin Rouge! The Musical" får premiere i Falkoner Salen i København den 7. september 2023.

Efterfølgende kommer forestillingen til Vejle og Holstebro.

I filmen ”Moulin Rouge!” fra 2001 er det Nicole Kidman og Ewan McGregor, der spiller Satine og Christian. Filmen var året efter nomineret til otte oscarpriser, hvoraf den vandt to. (Arkivfoto).
I filmen ”Moulin Rouge!” fra 2001 er det Nicole Kidman og Ewan McGregor, der spiller Satine og Christian. Filmen var året efter nomineret til otte oscarpriser, hvoraf den vandt to. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS