Sindssygt: Hamrer forbi skole med 96 km/t

Man tror næsten, det er løgn. Det er det ikke.

En fotovogn målte tirsdag en bilist til at køre 96 kilometer i timen. Ved en skole. Arkivfoto/Sikker Trafik.
Udgivet Opdateret

Mandag startede mange poder i skolen. Det betyder nye ansigter i trafikken.

Derfor er der i denne uge – og de næse to – ekstra fokus på skolevejene fra politiets side.

Heldigvis. For tirsdag morgen gik det helt galt ved netop en skole.

Mere om det senere.

Tre ugers indsats

Denne gang bliver den målrettede indsats gennemført over tre hele uger. Dermed dækker den også de skoler, hvor starten er blevet udskudt som følge af dokumenteret coronavirus-smitte hos elever eller ansatte.

– Det er vigtigt at køre hensynsfuldt på skolevejene. Hvert år stopper vi desværre alt for mange bilister, der kører for stærkt, som har glemt at bruge sele på dem selv og deres barn eller som undlader at respektere diverse forbudsskilte ved skolerne, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, i en pressemeddelelse.

  • bilernes hastighed
  • om børnene er fastspændt i bilerne i sikkerhedssele
  • om førerne selv husker at anvende sikkerhedssele
  • skolepatruljernes arbejde, og
  • forældrenes trafikale adfærd, herunder parkering, i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne.

Så stærkt gik det

Netop hastigheden var altså det, der tirsdag morgen fik politiet op i det røde felt.

Det samme sted endte politiets hastighedsmåler.

Midt- og Vestsjællands Politi stod klar med en fotovogn ved Kr. Saaby Skole i lejre.

Her blev en bilist målt il 96 kilometer i timen.

“”Han kan forvente en bøde på 4500 kroner og at skulle op til en kontrollerede køreprøve for at beholde kørekortet”, skriver politikredsen i et tweet, der dog samtidig roser de fleste bilister for adfærden denne morgen.

Også problemer mandag

Ved Kongehøjskolen på Dr. Margrethesvej i Aabenraa fik Syd- og Sønderjyllands Politi hele 35 bilister i nettet.

Det gav tre klip.

En af de, der modtog et sådant, kørte hele 77 kilometer i timen. Begrænsningen er 50.

Børn skal kunne færdes trygt i trafikken

Op til skolestart har Epinion spurgt 364 forældre med børn i alderen 5-12 år om, hvad de mener om trafiksituationen på de danske skoleveje, og status virker her til at være, at politiets tilstedeværelse er velkommen. Også landets transportminister er opmærksom på, at det hele godt kan gå lidt for stærkt, når børnene skal afleveres til skolestart, og politiet før derfor politisk følgeskab i den kommende tid.

– Når børn færdes i trafikken, skal det være trygt og sikkert. Derfor er det vigtigt, at man tænker over sin adfærd, når man kører på skolevejene eller skal køre sine børn i skole, så man ikke selv er med til at skabe trafikkaos på skolevejene, siger transportminister Benny Engelbrecht i pressemedelelsen fra Rådet for Sikker Trafik, der i forbindelse med skolestart deltager i politiets kontroller på skolevejene i Sønderborg og København.

Om undersøgelsen:

Hvor ofte oplever du, at der er trafikkaos omkring dit barns skole om morgenen?

Altid: 18 %
Ofte: 26 %
Nogle gange: 21 %
Sjældent: 19 %
Aldrig: 9 %
Ved ikke: 7 %

(Kilde: Undersøgelse gennemført af Epinion på vegne af Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden april 2020 blandt 369 forældre med mindst et barn i alderen 5-12 år).

Powered by Labrador CMS