Skadet Kasper Schmeichel melder landsholdsafbud

Kasper Schmeichel har brækket hånden og har meldt afbud til Danmarks VM-kvalifikationskamp mod Kasakhstan.

Den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel har brækket hånden og melder afbud til VM-kvalifikationskampen mod Kasakhstan Foto: Scanpix/Reuters/Andrew Couldridge Livepic
Udgivet Opdateret

Den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel har brækket hånden og melder afbud til VM-kvalifikationskampen mod Kasakhstan i næste uge.

Det oplyser DBU på Twitter, ligesom at Schmeichels engelske klub, Leicester City, på sin hjemmeside bekræfter målmandens brud i den ene hånd.

Kasper Schmeichel var med, da Leicester onsdag aften gæstede FC København i Champions League.

Her leverede danskeren en klasseredning i det 90. minut, da Andreas Cornelius afsluttede for FCK.

Danmark møder 11. november Kasakhstan i VM-kvalifikationen. Opgøret spilles i Telia Parken.

/ritzau/

 

Powered by Labrador CMS