Skal undersøge rod med varmechecks

Ifølge TV2 går Rigsrevisionen nu ind i sagen

Udgivet Opdateret

Rigsrevisionen skal undersøge omstændighederne omkring udbetalingen af de såkaldte skattefri varmechecks på 6000 kroner, som tilsammen løbet op i over 2,5 milliarder kroner.

Det erfarer TV 2, som skriver på sin hjemmeside, at beslutningen blev truffet mandag på et møde hos Statsrevisorerne.

400.000 danskere

Varmechecken er et skattefrit engangsbeløb på 6000 kroner, som i august blev udbetalt til over 400.000 danskere for at hjælpe dem igennem energikrisen.

Siden udbetalingen i august blev det dog afsløret, at en del varmechecks er blevet udbetalt til borgere, der ikke havde brug for pengene.

De uberettigede udbetalinger er sket, fordi oplysninger i BBR-registret enten var forældede eller forkerte.

Det betyder, at flere borgere står registreret med et gasfyr, som de for længst har udskiftet. Dermed har de ikke ret til varmechecken.

Fortryder ikke

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde for nylig på et pressemøde, at hun ikke fortryder udbetalingen.

- Vi har ikke fortrudt, at vi har lavet en målrettet hjælp, men det er selvfølgelig beklageligt, at der i den forbindelse er opstået nogle problemer, sagde hun.

Mette Frederiksen

Blå bog om Mette Frederiksen:

Født 19. november 1977 i Aalborg, datter af typograf Flemming Frederiksen og pædagog Anette Frederiksen. Har datteren Ida Feline og sønnen Magne.

Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Nordjyllands Storkreds fra 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Omegns Storkreds, 13. november 2007 – 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds, 20. november 2001 – 13. november 2007.
Kandidat for Socialdemokratiet i Aalborg Østkredsen fra 2018.
Kandidat for Socialdemokratiet i Ballerupkredsen, 2000-2018.
Parlamentarisk karriere
Statsminister fra 27. juni 2019.
Formand for Socialdemokratiet fra 2015.
Justitsminister, 10. oktober 2014 – 28. juni 2015.
Beskæftigelsesminister, 3. oktober 2011 – 10. oktober 2014.
Næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, 2005-2011.
Tidligere socialordfører, kulturordfører og ligestillingsordfører.
Uddannelse
Masteruddannelse i afrikastudier, Københavns Universitet, 2009.
Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet, 2007.
Student, Aalborghus Gymnasium, 1993-1996.
Byplanvejen Skole, 1983-1993.
Beskæftigelse
Ungdomskonsulent i LO, 2000-2001.
Publikationer
Medforfatter til bøgerne »Fra kamp til kultur – 20 smagsdommere skyder med skarpt«, 2004 og »Epostler«, 2003.
Udmærkelser
Modtog Ting-Prisen i 2012 og Nina Bang-prisen i 2002.

Kilde: ft.dk

Powered by Labrador CMS