Skete 16.324 gange i januar

Stadig på et lavere niveau en det 'plejer

Udgivet Opdateret

Der er hverken en lang kø af boligkøbere eller stor appetit blandt boligejere på at få omlagt sit boliglån.

Det fremgår ifølge Totalkredits chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard af antallet af lånetilbud fra de danske pengeinstitutter i januar.

Det er pengeinstitutternes brancheorganisation, Finans Danmark, der har tirsdag morgen har offentliggjort tallene.

25 procent færre

Her kan man læse, at der er givet 16.324 lånetilbud til private og virksomheder i januar.

Det er omkring 25 procent færre end januar sidste år ifølge Sune Malthe-Thagaard.

- Der bliver solgt markant færre boliger for tiden, og det giver derfor sig selv, at færre også tager en tur forbi banken for at få et tilbud på et realkreditlån, skriver han i en analyse af tallene og fortsætter:

De ivrige har slået til

- Samtidig er der langt færre boligejere med fastforrentede lån, der ønsker et lånetilbud for at konvertere. Det skyldes både, at 200.000 boligejere allerede har konverteret i løbet af 2022, og det er givetvis de mest ivrige, der allerede har slået til.

- Og så er renterne faldet lidt tilbage, og det betyder, at kurserne på de lavtforrentede boliglån er steget. Gevinsten ved at konvertere er med andre ord blevet mindre.

Powered by Labrador CMS