Skudår og skuddag: Hvad er det og hvornår har vi det?
Et skudår er et år med 366 og ikke 365 dage.
Et skudår er et år, der er en dag længere end et almindeligt år. Det betyder, at et skudår har 366 dage i stedet for 365 dage, som almindelige år har. Den ekstra dag kaldes skuddag.
Vi har skudår hvert 4. år og det er altid år, der går op i 4, med få undtagelser. Derfor kan de hurtige også regne ud, at vi har skudår i år, da 2020 går op med fire.
Når der er skudår har vi 29 dage i februar, i stedet for 28, som vi har de andre år. Men det er faktisk ikke den 29. februar, der er skuddag men derimod den 24. februar.
Hvorfor har vi skudår?
Vores kalender er bygget op sådan, at et døgn svarer til den tid det tager jorden at dreje rundt om sig selv. Og et år er den tid det tager jorden at komme rundt om solen. Ifølge vores kalender tager det jorden 365 døgn at komme rundt om solen.
Men virkeligheden er ikke så enkel, for det tager egentligt jorden 365 og lidt under et kvart døgn at komme rundt om solen. Det egentlige antal døgn går altså ikke op med vores kalenderår og derfor får vi et ekstra døgn hvert fjerde år.
Hvem indførte skuddag?
Skuddag og skudår har altid givet problemer med kalenderen. Og det var faktisk den romerske kejser Julius Cæsar, der indførte skuddag i år 46 f.kr. Det år betød rod i kalenderen nemlig, at den gældende kalender var 67 dage bagud i forhold til årstiden. Og det var ikke så godt for bønderne, der ikke kunne finde ud af hvad de skulle gøre med deres afgrøder.
For at løse problemet forlængede Cæsar år 46 med 67 ekstra dage plus en ekstra måned på 23 dage. Det år blev derfor hele 445 dage.
Herefter indførte Cæsar et nyt år baseret på solens gang, som var 365 dage med en ekstra dag hvert 4. år, nemlig en skuddag. Den kalender hedder den julianske kalender.
Men hvornår skulle skuddag så være?
Det skulle helst være på en fridag, så skuddag ikke blev en ekstra arbejdsdag. Og derfor kiggede man på månekalenderen. Måneårets sidste måned er februar, og ifølge månekalenderen har februar kun 23 dage.
Her blev nytåret fejret, og folk havde derfor fri. Så man valgte at lægge skuddagen på den 24. februar.
Det betød at kalenderen havde to 24. februar og at den sidste dag i februar var den 28.
Vores nuværende kalender
Den Julianske kalender var derimod heller ikke helt præcis og med tiden opbyggede der sig en forskel mellem kalenderåret og det astronomiske år.
I 1582 var forskellen blevet til 10 dage. Det var et problem for kirken, da den så ikke kunne fastsætte påsken.
Derfor slettede pave Gregor XIII ti dage fra kalenderen. Ændringen blev indført i den katolske kirke men i Danmark var vi protestanter på det tidspunkt og derfor blev ændringen først indført i år 1700.
Derudover kom paven med endnu en ændring. For at undgå en forskydning fremadrettet skulle der være 3 færre skudår hvert 400. år.
Han besluttede at skudår stadig skulle falde hvert fjerde år, men ikke år, der var delelige med 100 med undtagelse af de år der var delelige med 400. De var stadig skudår.
Det er den kalender vi stadig bruger og som kaldes den gregorianske kalender.
Selvom vores kalender er den mest præcise vi har haft er den stadig ikke helt præcist. Det betyder at der er en forskydning på et døgn i løbet af 3571 år.
Traditionen med skuddag
Ifølge traditionen må kvinder kun fri til deres mand på skuddag.
Der er mange forskellige traditioner og i Danmark skal kvinden fri til manden den 24. februar, ikke den 29. februar. Hvis manden afviser hende skal han give hende forskellige gaver af silke.
Hvis en mand fra Finland derimod afviser frieriet skal han give kvinden stof til at sy en nederdel.
Du kan læse meget mere om skudår på søgemaskinen Google her
Kilde: videnskab.dk & religion.dk
