Skuespiller død: Døjede med helbredet i 20 år

Twin Peaks-skuespilleren Walter Olkewicz var tvunget til mangeårig pause fra skuespillet på grund af alvorlige knæproblemer

Walter Olkewicz har været plaget af alvorlige knæproblemer i to årtier. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)
Udgivet Opdateret

Walter Olkewicz, der er bedst kendt for sin rolle som bartenderen  Jacques Renault i den awardvindende serie ‘Twin Peaks’, døde torsdag morgen i sit hjem i Los Angeles.

Olkewicz havde været syg i lang tid. Det har hans søn, manuskriptforfatteren Zak Olkewicz, oplyst til The Hollywood Reporter.

Skuespilleren blev 72 år.

Walter Olkewicz har haft alvorlige problemer med helbredet i 20 år. Han er blevet opereret i knæet adskillige gange men har været aldeles uheldig. Han har nemlig været plaget af infektioner, som har lænket ham til sengen og tvunget ham til at sætte skuespillet på standby.

Comeback efter 15 år

Han har medvirket i serien ‘Grace Under Fire’ fra 1993 og spillet mafia-advokaten Jerome “Romey” Clifford i thrilleren ‘The Client’ fra 1994.

Og skuespilleren gjorde så comeback med sin ‘Twin Peaks’-karakter i remaken af ‘Showtime’ i 2017 efter en mangeårig pause.

“Det var hans første skuespilleroptræden i 15 år, og eftersom han altid var bag baren, bemærkede man ikke, at han ikke kunne stå op,” fortæller hans søn.

Ud over sønnen efterlader Olkewicz sig også svigerdatteren Katrina Rennells, som er skuespiller og manuskriptforfatter, samt børnebørnene Sadie og Declan Robert.

Powered by Labrador CMS