Skunk-produktion: Idømt fængsel og indrejseforbud

Arkivfoto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

To mænd idømt fængsel i henholdsvis tre år og tre år og ni måneder mens en tredje er idømt halvandet års fængsel samt udvisning med 12 års indrejseforbud

Retten i Nykøbing F. fandt mandsg to danske mænd skyldige i at have deltaget i at drive et skunkvæksthus i Lundby og et skunkvæksthus i kælderen på Grønttorvet i Valby.

De blev dømt for at have fremstillet skunk med et samlet forventet udbytte på ikke mindre end 200 kg hash. Desuden blev også en kroatisk mand dømt for at have deltaget i at drive skunkvæksthuset i Lundby.

To af mændene har siddet varetægtsfængslet siden 4. september sidste år og den tredje mand siden 9. september sidste år.

To af mændene ankede på stedet dommen, mens den kroatiske mand udbad sig betænkningstid. De blev alle tre varetægtsfængslet efter dommen.

Tilfreds anklager

”Jeg er meget tilfreds med dommen. Retten lagde det fulde udbytte til grund, sådan som jeg påstod i min procedure. I forhold til selve strafudmålingen, så har retten tillagt det vægt, at de to danske mænd har haft ledende roller som organisatorer, og at den kroatiske mand har haft en mere underordnet rolle, idet han var ansat til at bygge skunklaboratoriet og passe og forarbejde planterne”, udtaler anklagerfuldmægtig Siw Olsen.

En fjerde mand er den 10. oktobersidste år er ved retten i Nykøbing F. dømt for at have deltaget i at drive skunkvæksthuset i Lundby. Han erkendte forholdet og blev idømt halvandet års fængsel med 12 års indrejseforbud.

Powered by Labrador CMS