Slår alarm: Slet disse apps
Disse apps skader mere, end de gavner
Android-brugere verden over står over for en ny og snedig sikkerhedstrussel.
Cybersikkerhedsselskabet Malwarebytes har identificeret over 130 ondsindede apps, der spreder sig ved hjælp af avanceret kode.
Appsene fylder mobilen med reklamer, som hverken kan springes over eller nemt fjernes.
Ifølge eksperterne kan millioner af brugere allerede være ramt. Det skriver mediet Express.
Kopier af populære apps
Metoden, kaldet Kaleidoscope, går ud på at lave kopier af kendte apps, som derefter distribueres gennem alternative app-butikker uden for Google Play.
Appene bruger de samme navne og ID’er som de ægte versioner, men formålet er helt anderledes: at vise tvungne reklamer og narre annoncører til at betale for eksponering, der aldrig finder sted i legitime apps.
Sådan beskytter du dig
Der er heldigvis en række forholdsregler, der kan reducere risikoen.
Eksperterne anbefaler kun at downloade apps fra Google Play og undgå tredjepartsbutikker.
Vær kritisk over for apps, der ønsker tilladelser til at vise sig over andre apps eller tilgå dine notifikationer.
Endelig bør du sørge for, at enheden altid har opdateret sikkerhedssoftware.
Med enkle, men konsekvente handlinger kan du beskytte din Android og undgå at blive bombarderet med reklamer, du aldrig har bedt om.
Denne type trussel understreger, hvor vigtigt det er at være kritisk over for, hvilke apps man installerer, og hvor de kommer fra.