Slut med Bededag

Trods store uenigheder og kritik af regeringen er det nu vedtaget, at store bededag afskaffes fra næste år

Udgivet Opdateret

Et flertal i Folketinget har tirsdag vedtaget at omdanne store bededag til en arbejdsdag fra næste år efter en kort, men intens debat de seneste måneder.

SVM-regeringen foreslog uden varsel at afskaffe helligdagen, da den blev dannet i december, hvilket har vakt oprør i fagbevægelsen, kirken og resten af Folketinget.

Tirsdag var der demonstration foran Christiansborg, hvor det blev vedtaget i Folketingssalen efter en flere timers lang tredjebehandling.

163 folketingsmedlemmer stemte, da store bededag blev afskaffet som en fridag tirsdag.
163 folketingsmedlemmer stemte, da store bededag blev afskaffet som en fridag tirsdag.

Hverken beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) eller andre repræsentanter fra de tre regeringspartier valgte ikke at gå på talerstolen under tredjebehandlingen.

Helligdagen afskaffes ifølge regeringsgrundlaget for at skaffe flere penge til de stigende forsvarsudgifter. Lønmodtagerne kompenseres i form af løn, mens timelønnede mister deres tillæg, når de arbejder den dag.

Underlig kobling

Undervejs udtalte flere ministre, at det også skulle finansiere ting som velfærd og den grønne omstilling, da der var kritik af, at forsvarsudgifter og en helligdag var en underlig kobling.

Økonomer har dog sået tvivl om, hvor meget forslaget vil bidrage med på sigt, hvilket Finansministeriet afviser, selvom der ikke er data for, hvad afskaffelsen af en helligdag konkret betyder.

Hastet igennem

Regeringen er blevet beskyldt for at haste forslaget igennem i håbet om, at vælgerne har glemt det inden næste valg.

Forslaget blev vedtaget med stemmerne 95-68.

STORE BEDEDAG

Store bededag er en officiel dansk helligdag, som falder på fjerde fredag efter påske og dermed tre uger før pinse. I år 2023 er Store bededag den 5. maj.

En bededag var oprindeligt en af årets mange mindre helligdage, der var særligt tilegnet bod og faste; fx var på landet hver onsdag officiel bededag, hvor folk skulle faste og præsterne bede for fred. Hertil kom en serie bededage ved særlige lejligheder. De blev afskaffet ved Reformationen, men blev i de følgende århundreder genindført lidt efter lidt.

SVM-regeringens regeringsgrundlag, præsenteret den 14. december 2022, indeholder et forslag om at afskaffe Store bededag som helligdag fra år 2024 og frem, men det er endnu ikke blevet vedtaget i folketinget.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS