Snapchat med ny emoji-opdatering

Pressefoto.
Udgivet Opdateret

Har du også hungret efter at kunne bruge flere smileys i dine Snaps? Snapchat er endelig kommet med en ny opdatering, så du nemt og hurtigt kan tilføre ligeså mange emojis, du har lyst til.

Emojis er et kæmpe hit, og ofte bruger vi de små tegn så meget, at de ligefrem overtager alfabetet – og nu også Snapchat. Snapchat er netop kommet med en ny opdatering, der befrier dig for kun at lave en lille række emojis i tekstfeltet.

Sticker Pickers er placeret i højre hjørne og giver adgang til de velkendte emojis, du kan placere, hvor du vil på skærmen, og i den størrelse, du ønsker. Du kan både forstørre og ændre vinkel på de nye emojis.

Spar på batteri og datatrafik

Snapchat introducerer også Travelmode. Flere brugere har klaget over et alt for højt data- og batteriforbrug, fordi Snapchat-appen i baggrunden forudindlæser Snaps i Discover. Travelmode forhindrer, at Snaps automatisk downloades i baggrunden, og i stedet henter Snapchat kun de Snaps, du selv tapper på.

1. Gå ind i indstillinger
2. Tryk på Administrér
3. Slå Rejseindstillinger til

Hvem ser dine snaps?

Den nye opdatering er også godt nyt, hvis du er en nysgerrig sjæl, der gerne vil vide, hvem der ser dine Snaps. Hvis du har gemt din Snap i Min Historie, så er den tilgængelig for dine venner i 24 timer, men nu kan du også se, hvem og hvor mange af dine venner, der åbner den.

1. Gå ind i Min Historie
2. Klik på de tre prikker til højre for din egen Snap
3. Klik på øjet, og du kan nu se, hvem og hvor mange, der har set din Snap

Powered by Labrador CMS