Sofie Gråbøl vinder Robert for film om drengehjem

"Der kommer en dag" er baseret på virkelige hændelser på drengehjemmet Godhavn i Nordsjælland i 1960'erne.

Sofie Gråbøl løber med prisen som årets kvindelige birolle. Foto: Nikolai Linares/Scanpix.
Udgivet Opdateret

Sofie Gråbøl løber med prisen som årets kvindelige birolle ved søndagens Robert-uddeling i København.

Gråbøl vinder for sin rolle i filmen “Der kommer en dag”, der foregår på et drengehjem i 1960’erne.

I samme kategori for mændene er der også succes til “Der kommer en dag”.

Bedste mandlige birolle

Lars Mikkelsen vinder ligeledes en Robert for bedste mandlige birolle for sin rolle i drengehjemsfilmen.

Mikkelsen spiller den brutale forstander på drengehjemmet.

Robert-priserne uddeles af medlemmerne af Dansk Film Akademi og er således branchens egen hyldest til de bedste præstationer inden for film og tv i 2016.

Prisen blev uddelt første gang i 1984 og er opkaldt efter statuettens skaber, skulptøren Robert Jacobsen.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS