Søger nye straffe til kriminelle

Overbelægningen i fængslerne kan sende unge mænd i militæret

Udgivet Opdateret

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er på udkig efter idéer til nye måder at straffe kriminelle på for at skåne de fyldte fængsler.

I et interview med Weekendavisen lufter Peter Hummelgaard blandt andet en idé om, at unge mænd, der for første gang har fået en dom, kan komme i militæret i stedet for afsone i et fængsel.

- Lad os sige, vi står med nogle unge mænd, der er dømt for førstegangsovertrædelser, grov vold eksempelvis, siger justitsministeren i interviewet.

Får et valg

- Når nu vi alligevel skal til at have en masse raske unge mænd i trøjen for at ruste os mod russere og kinesere, kunne man så i stedet sige: Du får valget mellem at afsone to måneder i fængsel eller at tage otte-ni måneders værnepligt i en form, samfundet har brug for.

Han siger også, at han ikke ved, om den idé er realiserbar.

Et andet bud på en anden form for straf er, at en hooligan, som har udøvet vold, i stedet for at komme i fængsel kan få karantæne fra sin klubs stadion.

Fundamentet i retssystemet

- Man kan sige: Straffen kunne være at skulle se kampen på politistationen i et par år frem for på stadion eller pub. Det tror jeg, at en hooligan ville synes var rigtig, rigtig kedeligt, siger ministeren.

Peter Hummelgaard siger, at "fundamentet i vores retssystem slår store, dybe revner". Derfor mener regeringen, at der brug for en strafreform.

Skal tænke højt

På Twitter gør justitsministeren det klart, at idéen om at sende kriminelle i trøjen står for hans egen regning.

- Politikere skal gerne tænke højt og frit. Det er en disciplin jeg nyder, blandt andet i et enkelt lille hjørne af min snak med WA (Weekendavisen, red.) i dag, skriver han.

For at gøre det helt klart: Regeringen har ingen planer om, at værnepligt skal være en strafform. Den idé var helt for egen regning.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er kreativ med forslag til, hvordan overbelægningen i fængslerne skal klares.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er kreativ med forslag til, hvordan overbelægningen i fængslerne skal klares.

Peter Hummelgaard

Han er vokset op i en arbejderfamilie tæt på Kastrup Lufthavn, og Peter Hummelgaard har som beskæftigelsesminister stået i front for den socialdemokratiske mærkesag om en ret til tidligere tilbagetrækning for nedslidte.

Torsdag bliver han minister for endnu et område. Ligestilling. Det sker, efter at Mogens Jensen (S) onsdag trak sig efter den såkaldte minksag.

Navn: Peter Hummelgaard Thomsen.

Født: 17. januar 1983 i Tårnby.

Søn af: Ekspeditionsarbejder Jan Thomsen og rengøringsassistent Susanne Pedersen.

Uddannelse:

* 2004-2012: Cand.jur., Københavns Universitet.

Karriere:

* 2019-: Beskæftigelsesminister. Fra november 2020 også ligestillingsminister.

* 2017-2018: Formand for Skatteudvalget.

* 2015-: Folketingsmedlem for Socialdemokratiet.

* 2014-2015: Politisk konsulent, 3F, formandssekretariatet.

* 2012-2014: Konsulent, Advice A/S.

* 2008-2012: Formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).

* 2005-2008: Juridisk student, Udenrigsministeriet.

Andet:

* Har skrevet bogen “Deltager Danmark” (2013) med Bjørn Hansen, Emilie Turunen, Nanna Westerby, Kristian Weise, Jens Jonatan Steen og Bjarke Dahl.

Kilde: Folketingets hjemmeside, Socialdemokratiet.
Powered by Labrador CMS