Søndag er hun den mest ombejlede frøken i landet

Søndag skifter vi til sommertid. Og det er godt for vores optag af D-vitamin med flere solskinstimer. Men ikke godt for de knap så digitale.

Udgivet Opdateret

Natten mellem lørdag og søndag skifter urene fra 01.59 til 03.00, når vi overgår til sommertid.

På trods af at skiftet frarøver os en time på øjet, bringer det flere lyse timer med sig, men det giver også anslag til stor forvirring. En forvirring, vi født før smartphones, snildt husker.

Hos TDC, der endnu driver Frøken Klokken, viser tal, at der altså endnu findes personer, der har svært ved at finde ud af skiftet mellem normaltid og sommertid.

Syv gange klokken

På en helt almindelig måned får TDC’s telefondame sjældent mere end 20.000 opkald, men i 2016 holdt TDC alligevel lige øje. Da vi skiftede til vintertid – eller normaltid – natten til den 30. oktober 2016, steg kaldene til Frøken Klokken markant. Faktisk fik Frøken Klokken hele syv gange så mange kald den dag end søndagen før.

– Rigtig mange danskere har en smartphone, og den skifter automatisk til sommer- og vintertid. Der er dog også en del ældre telefoner, som man selv skal indstille, og selvfølgelig alle de andre ure, vi omgiver os med. Derfor er der er sikkert en del derude, der gerne lige vil tjekke, hvad klokken helt præcis er, når de vågner søndag morgen, siger Jens Aaløse, koncerndirektør i TDC Group i en pressemeddelelse i anledning af det forestående skifte.

D-vitamin

Selv om skiftet mellem sommer- og normaltid kan være frustrerende – også for de med smartphones, så har det faktisk en positiv effekt på vores krop.

Det handler om danskernes optag af D-vitamin.

Børge Nordestgaard, der er professor i klinisk medicin ved Københavns Universitet og overlæge ved Herlev Hospital, peger på, at D-vitamin er en vigtig kilde til en sund krop.

– Skiftet til sommertid betyder, at danskerne er vågne i de timer, hvor solen skinner mere. Så der er større chance for, at vi kan nå at være ude i solen og få den vigtige D-vitamin fra solens stråler, siger han til Ritzau.

Mangel på D-vitamin er udbredt blandt danskerne. Derfor er sommertiden med sine sene solskinstimer en god mulighed for at få fyldt sit D-vitamin-lager op til vintertiden, siger Børge Nordestgaard.

– Langt det meste D-vitamin kommer af, at vores hud er eksponeret for solskin. Og i perioden fra marts til oktober kan det bedst lade sig gøre.

Derfor skal du stille uret frem

Natten mellem lørdag og søndag går klokken fra at være 01.59 til at blive 03.00.

Sommertiden fratager sovende danskere en time på øjet, men giver til gengæld flere lyse timer i døgnet.

Læs her hvorfor sommertiden blev indført i Danmark:

* Sommertiden blev afprøvet i Danmark første gang under Første Verdenskrig i 1916. Anden gang var i perioden 1940 til 1948.

* I 1980 blev sommertiden indført igen. Efter en standardisering i EU i 1996 har vi sommertid fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.

* Reglerne om sommertid er fastlagt i EU-direktiv 2000/84/EF. Ifølge direktivet skal Kommissionen hvert femte år offentliggøre sommertids start og slut for de kommende fem år.

* Omkring 70 lande har i dag indført ordningen.

* Sommertiden er indført for at få det meste ud af dagslyset om aftenen.

* Om foråret skal uret stilles en time frem fra klokken 02.00 til klokken 03.00. Om efteråret skal uret stilles en time tilbage fra klokken 03.00 til klokken 02.00.

Kilder: Den Store Danske og Eur-lex.

/ritzau/

Frøken Klokken behøver hverken D-vitamin eller solskin – måske højst lidt olie.

Powered by Labrador CMS