Stjerne-skuespiller svarer igen

Skuespillerinden Evan Rachel Wood er blevet sagsøgt af Marilyn Manson, efter hun har anklaget ham for overgreb. Nu svarer hun igen

Evan Rachel Wood er aktuel i dokumentaren 'Phoenix Rising'. Her følger man både hendes indre personlige kamp og kampen for et lovforslag, der skal give ofre længere tid til at anmelde overgreb. (Arkivfoto).
Evan Rachel Wood er aktuel i dokumentaren "Phoenix Rising". Her følger man både hendes indre personlige kamp og kampen for et lovforslag, der skal give ofre længere tid til at anmelde overgreb. (Arkivfoto).
Udgivet Opdateret

I det amerikanske talkshow "The View" reagerer skuespillerinden Evan Rachel Wood på den injuriesag, hendes tidligere forlovede - Marilyn Manson - for nylig har anlagt mod hende.

- Jeg er ikke bange. Jeg er bare trist, fortæller skuespillerinden i talkshowet.

I en ny dokumentar, "Phoenix Rising", fortæller skuespillerinden om årevis med fysisk og psykisk vold, fra hun som 18-årig mødte den dengang 37-årige Marilyn Manson.

I musikvideoen til Marilyn Mansons "Hearts-Shaped Glasses" fra 2007 er der filmet en sexscene mellem Evan Rachel Wood og rocksangeren.

Men den 34-årige skuespillerinde hævder, at hun blev seksuelt misbrugt under optagelserne til musikvideoen.

Sanger nægter

Den i dag 53-årige sanger nægter, at de havde sex under optagelserne - det så bare sådan ud, har han forklaret. 

Til det kommenterer skuespillerinden:

- Vi havde ikke sex under optagelserne. Jeg blev voldtaget under optagelserne. Der er en forskel, fortæller Evan Rachel Wood i det amerikanske talkshow "The View".

Flere andre kvinder har beskyldt Marilyn Manson for overgreb.

HAvde forventet det

Søgsmålet kommer ikke som en overraskelse for Westworld-skuespillerinden.

- Jeg havde forventet det, fortæller hun.

I "Phoenix Rising" følger man Westworld-skuespillerindens kamp for sig selv og for The Phoenix Act - et lovforslag, der skal give ofre længere tid til at anmelde overgreb.

Dokumentarserien "Phoenix Rising" har premiere på HBO den 15. marts.

Powered by Labrador CMS