Stjerner smittet med corona

Coronasmitten spreder sig i Real Madrid, der nu har seks spillere, der er testet positive.

Ny tabletbehandling reducerer risiko for alvorlig coronaforløb
Ny tabletbehandling reducerer risiko for alvorlig coronaforløb
Udgivet Opdateret

Det spanske førerhold Real Madrid er blevet ramt af corona.

Onsdag meddelte klubben, at veteranerne Marcelo og Luka Modric havde leveret positive test.

Torsdag er yderligere fire spillere kommet på listen, skriver Real Madrid på sin hjemmeside.

Det drejer sig om Gareth Bale, Marco Asensio, Rodrygo og Andriy Lunin.

Real Madrid møder i løbet af den næste uges tid Cadiz og Athletic Bilbao, inden den bedste spanske række går på en julepause, der varer til starten af januar.

Fører La Liga

Real Madrid fører La Liga med otte point ned til nærmeste forfølger, Sevilla, der dog har en kamp i baghånden.

Tirsdag meddelte Real Madrid, at cheftræneren for klubbens basketballhold, Pablo Laso, og basketballspilleren Thomas Heurtel er blevet testet positive for corona.

Powered by Labrador CMS