Stor politikontrol på motorvej: Udvalgte chauffører hives væk fra vejen

Ifølge politiet vil aktionen foregå det meste af torsdag aften.

Lastbilerne bliver kaldt ind ved rasteplads Ejer Bavnehøj. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
Udgivet Opdateret

Lastbilchauffører, der kører på motorvej E45 i nordgående retning, forbi Skanderborg, risikerer torsdag aften at blive vinket ind på rasteplads Ejer Bavnehøj.

Sydøstjyllands Politi oplyser til Newsbreak.dk, at aktionen forventes at tage det meste af aftenen, og at selve arbejdet udføres af Tungvongscenter Syd.

Politiet oplyser ikke direkte, hvad aktionen går ud på, men lastbiler kan blive kontrolleret for en række forhold, det samme kan chaufførerne. Politiet kan således kigge efter, om der er svindlet med køre- hviletidsreglerne, eller om lastbilen er udstyret med forskellige former for elektronik, der bruges til andre former for svindel.

Chaufførernes papirer kan også blive kontrolleret under sådanne kontroller, her kan politiet lede efter snyd med de tilladelser, chauffører fra eksempelvis Tyrkiet skal have for at køre til og fra Danmark med gods.

Vejdirektoratet oplyser til Newsbreak.dk, at bilister ikke burde blive berørt af kontrollen. I værste fald bliver man tvunget til at sænke hastigheden omkring afkørslen, men man bør ikke køre ind i forsinkelser.

Powered by Labrador CMS