Stram Kurs i stiv modvind

Stram Kurs kan være en saga blot - onsdag beslutter Valgnævnet måske at udelukke partiet fra at samle vælgererklæringer.

Udgivet Opdateret

Stram Kurs og partileder Rasmus Paludan kan være på vej til at blive udelukket fra det kommende folketingsvalg.

Onsdag ventes Valgnævnet at beslutte om partiet og Rasmus Paludan helt skal udelukkes fra at kunne samle de vælgererklæringer, der er afgørende for, om man kan blive registreret som opstillingsberettiget parti.

Valgnævnets afgørelse for eller imod Stram Kurs fortsatte eksistens kommer efter partiet i december midlertidigt fik frataget muligheden for at indsamle vælgererklæringer.

Det skete fordi partiet og Rasmus Paludan er mistænkt for at fuske med indsamlingen. Reglerne er ifølge Social- og Indenrigsministeriet blevet brudt.

Rasmus Paludan, stifter og leder af partiet Stram Kurs, kom ikke i Folketinget ved seneste folketingsvalg den 5. juni 2019. Partiet kom ikke over spærregrænsen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Rasmus Paludan, stifter og leder af partiet Stram Kurs, kom ikke i Folketinget ved seneste folketingsvalg den 5. juni 2019. Partiet kom ikke over spærregrænsen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Social- og Indenrigsministeriet har flere punkter som Valgnævnet skal undersøge.

Blandt andet frygter ministeriet:

* at flere af de email-adresser Stram Kurs har skrevet ind i systemet for vælgererklæringer, er indhentet uden samtykke.
* at flere end 9.000 email-adresser ud af 40.000 indtastede er tastet ind mere end én gang.
* at mere end 700 email-adresser er skrevet ind mindst fem gange – en enkelt er skrevet ind hele 56 gange.

Hvornår blev Stram Kurs stiftet?

Partiet blev stiftet i 2017 af advokat Rasmus Paludan.

Hvad er partiets mærkesager?

Partiet vil forbyde islam og have et Danmark for danskere. Ofte omtales Stram Kurs’ politi som værende yderligtgående.

Det vi alle spø'r om

Denne artikel er en del af serien “Det vi alle spø’r om”, hvor vi på Newsbreak.dk forsøger at give nogle af de svar på aktuelle emner, som danskerne søger på søgemaskiner som Google.

I serien forsøger journalisten at give nogle konkrete svar på aktuelle navne, begivenheder og begreber ud fra de søgninger, som vi enten ved bliver lavet på Google – eller de søgninger journalisten formoder kommer i kølvandet på den aktuelle sag.

Det er ikke alle spørgsmål, vi søger svar på, som vi konkret kan besvare. Det kan være svar på fremtidige begivenheder som eksempelvis Tour de France 2021, hvor vi endnu ikke ved hvilke danske ryttere, der deltager – eller i forbindelse med Christian Eriksens skifte til fodboldklubben Inter, hvor vi ikke præcist kan give svar på, hvad han tjener. Men vi forsøger at komme så tæt på som overhovedet muligt.

God læselyst

Uffe Dahl,
Redaktør, Newsbreak.dk

Folketingsvalget 2019

Stram Kurs blev via vælgererklæringer opstillingsberettiget til folketingsvalget den 5. juni 2019. Her fik partiet bogstavet P. Selvom mange havde spået partiet mindst fire pladser i det nye Folketing så nåede partiet ikke over spærregrænsen på 2 procent og kom dermed ikke ind.

Stram Kurs og de andre

Partiet står ret isoleret i blå blok. Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde det i partilederrunder forud for valget i 2019 klart, at han og Venstre ikke agtede at samarbejde med partiet. Den samme melding kom fra stort set alle andre partiledere.

Powered by Labrador CMS