Supermarked betaler kassen: Mor får 30 millioner i erstatning

En kvinde står til at få 30 millioner i erstatning, efter at hun har stukket sig på en nål udenfor butikskæden Target.

Target står til at skulle betale mere end 30 millioner kroner, for ikke at holde deres parkeringspladser nålefrie.Foto: Google Street View
Foto: Google Street View

Udgivet Opdateret

Hun ville have 80.000 kroner efter at have stukket sig på en kanyle, men firmaet ville kun betale 5000. Nu står de til at skulle grave dybt i deres lommer og finde hele 30 millioner frem i erstatning. Så der er forhåbentligt røde ører blandt forhandlerne hos supermarkeds-kæden Target. Det skriver det amerikanske medie CBS News.

Firmas arrogance koster dem dyrt

En jury har lige tildelt en kvinde fra South Carolina mere end 30 millioner kroner i erstatning, efter hun blev stukket af en kanyle, hendes datter samlede op på en af Target’s parkeringspladser. Kvinden, Carla Denise Garisson, vil derfor modtage en af de største erstatninger i hendes regions historie, hvis dommen ikke appelleres.

Ifølge retsdokumenterne befandt kvinden sig på butikskædens parkeringsplads en majdag i 2014, da hendes datter samlede en kanyle op. Garisson slog den ud af datterens hånd og blev selv stukket i håndfladen. Hun var herefter sengeliggende på grund af den medicin hun fik, i tilfælde af at hun havde fået HIV.

Garrison’s advokat tilbød oprindeligt firmaet en aftale på 80.000 kroner, et beløb de nægtede at betale. Deres modbud var derimod på sølle 5000 kroner, noget der kan ende med at koste dem dyrt. En talsmand for firmaet, Erika Winkels, siger at firmaet lige nu overvejer at appellere.

Powered by Labrador CMS