Supermarked trækker denne mælk tilbage: Se her hvad de fandt

Der er fundet klumper i sødmælk af mærket Mælkebøtte - derfor trækker Aldi nu mælken tilbage.

Offentliggjort Sidst opdateret

I en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen tilbagekalder supermarkedet Aldi sødmælk af mærket Mælkebøtte, da der er konstateret klumper i mælken.

Det drejer sig om Mælkebøtte mikrofiltreret sødmælk 3,5% 1l, Produktionsdato: 17/06/2016 til 23/06/2016, Holdbarhedsdato: 11/07/2016, 15/05/2016 og 17/07/2016, Lotnr.: 105495, 105592 og 105674, EAN nr.: 25065770.

Mælken er solgt i Aldi-butikker over hele landet.

Smid mælken ud

På grund af klumperne er mælken ikke egnet til at drikke og Fødevarestyrelsen råder derfor forbrugere, der har købt mælken, til at smide den ud eller levere den tilbage i den butik, hvor mælken er købt.

Newsbreak.dk har forsøgt at kontakte Aldi for at høre hvordan klumperne er opstået, hvad de består af og hvad man gør for at det ikke sker igen. Men det er endnu ikke lykkedes at få kontakt til Aldi.

Powered by Labrador CMS