Teenager gruppevoldtaget: Kører i metro med sin døde baby bagefter

Den unge mor kunne kigge skrækslagent på, mens hendes voldtægtsmænd også dræbte hendes otte måneder gamle datter.

Den unge mor blev voldtaget af tre mænd. Bagefter dræbte en af dem hendes lille datter.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Udgivet Opdateret

I blandt de tusindvis af mennesker, der tog metroen om morgenen 30. maj var en 19-årig kvinde, der rejste med sin døde otte måneders datter i armene.

Natten inden havde den unge mor været ude for et barbarisk overfald. Hun blev voldtaget af tre mænd. En af mændene havde under angrebet hamrede hendes lille datter ind i autoværnet og dræbt hende. Det skriver Times of India.

På vej hjem til svigerforældrene

Angrebet skete i Gurugram i Indien. Sent om aftenen 29. maj havde den 19-årige forladt sit hjem for at tage hjem til sine svigerforældre, efter hun havde skændtes med sine naboer. Hun ville ikke sove derhjemme, hvor der var en bitter atmosfære efter et skænderi. Hendes mand var ikke var hjemme, fordi han var på arbejde.

Hun fik et lift af en lastbilschauffør, men stod af kort tid efter, fordi han virkede meget fuld og chikanerede hende. Hun fik derefter en anden bil til at stoppe. I den sad tre mænd . Det virkede som et hvilket som helst andet lift, indtil chaufføren pludselig lavede en u-vending på motorvejen.

De to mænd, der ikke kørte, begyndte herefter at overfalde hende seksuelt. Babyen begyndte at græde og det gjorde dem bare mere aggressive.

“Jeg blev følelsesløs”

Bilen fortsatte, indtil den stoppede på en vej. Den 19-årige blev bagefter trukket ud af bilen til et øde sted. En af mændene tog hendes datter fra hende og dækkede babyens mund med sin hånd for at stoppe den fra at græde.

Mændene skiftedes bagefter til at voldtage den unge mor. Hver gang holdt en af dem babyen. Da de var færdige med hende, kastede en af mændene den grædende baby ned i autoværnet, der var lavet af asfalt.

– Jeg blev følelsesløs efter det. Det eneste jeg kan huske er at se mit barns hoved, der rammer autoværnet, fortæller den 19-årige.

Ville bare redde sit barn

Angrebet skete omkring klokken 2 om natten. Med sit barn i armene gik moren ned af vejen og nåede en fabrik. Her bad en vagt hende vente indtil solopgang. Han hjalp hende bagefter til at komme med en bil, der kørte hende hjem til hendes svigerforældre.

Det eneste hun tænkte på var hendes barns velvære. Hun fortalte ikke engang hendes familie, hvad der var sket hende indtil senere på dagen. Svigerforældrene tog hende med til en læge, der fortalte hende, at datteren var død.

Moren troede ikke på ham. Sammen med sin svigerfar tog hun hjem til sine forældre i Delhi. Her tog de metroen ud til en anden læge, der sagde det samme: Hendes datter var død.

“De har ødelagt min familie”

Den 19-årige havde ikke en mobil på sig. Hendes mand fik at vide, hvad der var sket af sin far, da han kom hjem til forældrene. Manden tog ned på politistationen, hvor han fik at vide, at hans hustru skulle komme hjem med det samme sammen med barnet.

Moren tog derfor tilbage til Gurugram for at lægge sag an mod de tre mænd. På stationen ventede hendes mand og politiet. Hun havde stadig sit barn i armene.

– Min familie er blevet ødelagt. Jeg sørgede over min datter, da min hustru fortalte mig, at hun var blevet gruppevoldtaget. Jeg vil have, at politiet anholder dem hurtigt, fortæller manden.

Powered by Labrador CMS