Teenagere anholdt for drab

Københavns Politi har anholdt to personer for drabet på en 18-årig mand fredag.

Udgivet Opdateret

Opdatering 13.51:

Original:

Fredag blev en 18-årig skudt i hovedet efter et større skænderi. Søndag døde han af sine kvæstelser.

Se video hos Local Eyes

Nu har Københavns Politi nyt i sagen.

Der er nemlig foretaget anholdelser i sagen. Det skriver politikredsen på Twitter.

To anholdte

Tirsdag aften blev to personer anholdt i sagen om den 18-årige, der blev skudt på Dirch Passers Allé på Frederiksberg fredag den 13. september 2020.

Der er tale om en 14-årig og en 16-årig.

De sigtes begge to for drabet på den 18-årige.

Den 16-årige fremstilles i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg onsdag formiddag, hvor der vil blive anmodet om lukkede døre.

Den 14-årige overdrages til de sociale myndigheder grundet personens alder.

Dræbt i skænderi

Mandag kom det frem, at den 18-årige var blevet skudt i forbindelse med et skænderi.

Den 18-årige var i selskab med et par bekendte, da nogle andre dukkede op. Vidner hørte, at det udviklede sig til et skænderi, og at der lød høje råb.

– Det er ret voldsomt og vanvittigt, lød det fra vicepolitiinspektør Brian Belling om, at der blev affyret skud med et medbragt våben.

Den 18-årige blev ramt af skud i hovedet. Foto: Local Eyes
Den 18-årige blev ramt af skud i hovedet. Foto: Local Eyes

Københavns Politi fortalte, at den indledende efterforskning tydede på, at drabet på den 18-årige var lidt af et tilfælde.

– Det ligner ikke et planlagt drab, fortalte vicepolitiinspektør Brian Belling mandag.

Togtrafik standset

Gerningsmændene løb formentlig ad et stisystem langs KU.BE, som er et kulturhus med blandt andet bibliotek på Dirch Passers Allé ned mod jernbanen nær Flintholm Station. Her fører en gang- og cykelsti over sporene.

I et forsøg på at fange gerningsmændene blev togdriften til og fra S-stationen Flintholm standset.

Det resulterede ikke i, at gerningsmændene dengang blev fundet og anholdt.

Fredag undslap gerningsmændene politiet. Foto: Local Eyes
Fredag undslap gerningsmændene politiet. Foto: Local Eyes
Powered by Labrador CMS