Teenagere med pistol og hash sov i stjålet bil

Politiet fandt et par unge mennesker sovende i et stjålet bil.

En 17-årig og en 15-årig blev vækket af politiet, da de sov i en stjålet bil. Foto: Elo Christoffersen/ Genre
Udgivet Opdateret

Torsdag formiddag blev Østjyllands Politi kontaktet, fordi en mand var blevet informeret om, at hans mors stjålne bil holdt parkeret ved Hjortshøj Stadion.

Det fik politiet til at se nærmere på sagen.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Bilen var blevet stjålet fra morens hjem i Lystrup i forbindelse med et indbrud natten til torsdag. Tilfældigvis var bilen blevet set i Hjortshøj klokken 10.52 torsdag.

Da patruljen, der blev sendt til Hjortshøj Stadion ankom, fandt de et par, der sov i bilen.

Men det var ikke det eneste, bilen indeholdt.

Parret – en 17-årig dreng og hans 15-årige veninde – blev vækket og lagt i håndjern udenfor bilen.

I bilen lå der også en pistol med løse skud.

Så foruden indbrud og tyveri blev de to unge mennesker sigtet for våbenbesiddelse.

Derudover blev den 17-årige dreng sigtet for besiddelse af narkotika, der der blev fundet en klump hash i hans lomme i forbindelse med anholdelsen.

Politiet har orienteret de unges forældre og de sociale myndigheder.

Den stjålne bil er også vendt hjem til sin rette ejer.

Powered by Labrador CMS