Teenagere myrder bedsteforældre: Fester i hjemmet i dagevis med lig ovenpå

De tog teenagere havde planlagt at slå mange flere af deres familiemedlemmer ihjel.

Johnny Rider (venstre) og Cassie Bjorge (højre) bankede Cassies bedsteforældre og skar halsen over på dem.Foto: Gwinnett County Police
Foto: Gwinnett County Police

Udgivet Opdateret

17-årige Cassie Bjorge og 19-årige Johnny Rider slog på den mest brutale vis Cassies bedsteforældre ihjel. Bagefter boede de i huset i flere dage, røg sig skæve og inviterede venner over til at feste, mens bedsteforældrenes lig lå på første sal. Det skriver WSB-TV.

Ifølge politiet har Cassie indrømmet mordet på sine bedsteforældre Wendy og Randall Bjorge. Hun har også sagt, at hende og hendes kæreste havde planlagt at myrde flere familiemedlemmer. Heriblandt Johnnys søster og Cassies mor.

Ville myrde sin søster

De to teenagere er ikke kun tiltalt for at slå Wendy og Randdall ihjel i starten af april. De er også tiltalt for at prøve at myrde Johnnys søster og hendes kæreste. Johnnys søster undslap og det førte til, at de to teenagere blev anholdt mere end uge efter, de havde myrdet bedsteforældrene.

Ifølge politiet brugte teenagerne et dækjern, en hammer, et baseball bat og slagterknive til at banke og skære halsen over på bedsteforældrene. De tætnede bagefter to døre i huset og hoveddøren i et forsøg på at forsegle lugten af død inde i huset.

– I bund og grund havde hun fået nok af sine bedsteforældre, fortæller en af politiets efterforskere Dave Brucz i retten onsdag og fortsætter:

– Johnny begyndte at angribe bedstefaderen. Bjorge trak bagefter bedstemoderen ind i hendes bedstefars soveværelse, hvor hun tapede hende fast.

Spillede bedstemor overfor familie

Ifølge politiet har Bjorge også indrømmet, at de to teenagere blev i hjemmet i flere dage efter mordene og røg sig skæve. De inviterede også venner over for at feste. Vennerne havde ingen ide om, hvad der var sket, mens Cassies bedsteforældre lå døde ovenpå. Cassie lod også over for familien som om, bedsteforældre stadig var i live.

– Hun har indrømmet, at efter mordene skrev hun til familiemedlemmer, fordi de var bekymrede for bedsteforældrene og lod, som om hun var Wendy, fortæller Brucz.

Efter retssagen kommenterede Cassies mor, Amanda Sterling, ikke på det faktum, at hun også kunne have været blevet myrdet af sin egen datter.

– Jeg havde aldrig troet, noget som det her ville kunne ske, fortalte hun i et tidligere interview.

Powered by Labrador CMS