Telefon og bilkørsel: Så galt kan det gå

Kør bil, når du kører bil. Det glemte en kvinde mandag - nu kan hun se frem til en hilsen. Eller to.

Udgivet Opdateret

Igen og igen og igen sætter dansk politi ind med kampagner mod at bruge telefonen samtidig med, man kører bil.

“Kør bil, når du kører bil”, som overskriften er.

Midt- og Vestjyllands Politi har derfor – som en form for skræk og advarsel – frigivet billeder fra en af kredsens fotovogne. Billeder, der blev optaget i går, 3. april på Ringkøbingvej uden for Holstebro.

Her fanger fotovognen en kvinde, der har sin opmærksomhed rettet mod telefonen – og ikke trafikken. Og så går det galt. Det kan du se i galleriet over artiklen.

Og ikke nok med, hun ikke rigtig kan holde sig, hvor hun bør, også speederfoden var lidt for tung. Hun kan nu se frem til en hilsen eller to fra Midt- og Vestjyllands Politi.

– Hun vil blive sigtet for at anvende håndholdt mobiltelefon og for overskridelse af hastighedsbegrænsningerne, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Powered by Labrador CMS