Teleselskaber overfakturerer med mindst 10 procent

Foto: Colourbox.com (Modelfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Indehaveren af virksomheden fakturakontrol.dk har erfaring for, at danske teleselskaber fakturerer væsentligt højere beløb end det aftalte.

Kan man som virksomhed regne med, at telefoni- og datakommunikationsydelser bliver faktureret efter de gældende aftaler?

Spørger man Rasmus Tharsgaard, der er indehaver af virksomheden fakturakontrol.dk, er svaret et rungende nej. Han har således erfaring for, at overfakturering er et udbredt fænomen inden for flere indkøbskategorier i Danmark.

– Det er vores påstand, at alle større private og offentlige virksomheder bliver overfaktureret af deres leverandører i adskillige indkøbskategorier. Det gælder i særlig grad inden for telefoni- og datakommunikationsydelser, hvor overfaktureringen typisk ligger på minimum 10 procent. Leverandørerne fakturerer simpelthen højere nettopriser, end hvad der kontraktligt er aftalt mellem parterne, og det betyder, at der er grundlag for tilbagebetalingskrav, siger Rasmus Tharsgaard.

At hans ord ikke er grebet ud af den blå luft bliver yderligere understreget af, at Rasmus Tharsgaard lever af at kigge virksomheders fakturaer efter i sømmene for at finde frem til fakturafejl i form af for eksempel forkerte priser, manglende rabatter og andre uoverensstemmelser mellem det aftalte og det fakturerede.

Ofte foregår det efter ”No Cure No Pay”-princippet, hvor fakturakontrol.dk kun får betaling, når der er noget at komme efter. Og det er der som regel, hvilket Jan Schøfting, som er Group Procurement Manager i SimCorp A/S, kan skrive under på.

– Jeg har i en del år arbejdet tæt sammen med Rasmus Tharsgaard omkring fakturakontrol og udbud på telefoniydelser nationalt som internationalt. I forbindelse med fakturakontrol har Rasmus Tharsgaard hver gang fundet betragtelige beløb, som er kommet den fejlfakturerede virksomhed til gavn, fortæller Jan Schøfting fra SimCorp A/S.

Rasmus Tharsgaard har dyb indsigt i den jungle, som telefoni- og datakommunikationsydelser udgør. Han har tidligere været ansat som chefkonsulent og Key Account Manager i henholdsvis TDC og Telenor med overordnet kundeansvar for nogle af de største private og offentlige virksomheder i Danmark.

Siden 2008 har Rasmus Tharsgaard drevet selvstændig konsulentvirksomhed med fokus på at optimere virksomheders driftsudgifter på telefoni- og datakommunikationsydelser, herunder kontraktforhandling og fakturakontrol.

fakturakontrol.dk tilbyder specialistkompetencer inden for kontrol af fakturaer i alle indkøbskategorier. Et samarbejde med virksomheden sikrer, at overfakturering bliver identificeret og dokumenteret, hvorefter processen for tilbagebetalingskrav bliver påbegyndt.

Powered by Labrador CMS