Thorning tager til EU-topmøde

Foto: Claus Bech/Scanpix.
Udgivet Opdateret

Selv om Helle Thorning-Schmidt (S) er på vej ud af Statsministeriet efter sidste uges valgnederlag, er kalenderen endnu ikke tom for arbejdsopgaver.

Danmarks snart forhenværende statsminister deltager nemlig som repræsentant for Danmark ved EU-topmødet torsdag og fredag i Bruxelles i denne uge. Det oplyser Statsministeriet til Berlingske Nyhedsbureau.

Helle Thorning-Schmidt besøgte efter valget Dronningen for at meddele sin og SR-regeringens afgang. Men så længe Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen (V) ikke har nået at danne en ny regering inden torsdag, er det den afgående statsminister, der må pakke kufferten og tage til møde med de andre EU-chefer.

På dagsorden står blandt andet migration, sikkerhedspolitik, økonomi og Storbritanniens ønske om at genforhandle sit EU-medlemskab.

BNB

Powered by Labrador CMS