Tilstår overgreb på steddatter under 12 år

Nordjyllands Politi har sigtet 33-årig mand for forbrydelser begået både på Fyn og i Nordjylland

Udgivet Opdateret

En mand har lørdag i et retsmøde i Aalborg tilstået at have begået en forbrydelse mod sin steddatter.

Han har erkendt andet seksuelt forhold end samleje mod barnet, oplyser Nordjyllands Politi.

Offeret i sagen er omkring 12 år. I mindst fem tilfælde skal hun have været udsat for handlinger, som på grund af pigens alder betegnes som voldtægt, oplyser anklager Thomas Klingenberg om den sigtelse, som politiet har rejst.

Det skal være sket på familiens bopæl både på Fyn og i Nordjylland. Det begyndte – mener politiet – allerede, da steddatteren var seks år.

Den 33-årige mand har ikke kæret dommerens afgørelse om varetægtsfængsling i fire uger til Vestre Landsret, oplyser anklageren.

Powered by Labrador CMS