Annonse
Tjek dine plejeprodukter for mikroplast
Det skal fremgå af etiketten, hvis der er mikroplast i dine plejeprodukter. Men hvordan gennemskuer man de kemiske navne?
Mikroplast er rykket op på dagsordenen, fordi de mikroskopiske plastikpartikler kan ende i verdenshavene og skabe problemer for havdyr og vandmiljø. Derfor er mikroplast i plejeprodukter også vigtigt at kigge på.
Plastpartiklerne kan være i plejeprodukter som skrubbecreme, tandpasta og solcreme. Men selv om det skal fremgå af etiketten, skal man som forbruger have den kemiske ordbog frem for overhovedet at identificere det.
De her seks stoffer skal du kigge efter
Annonse
– Ifølge kosmetikreglerne skal alle ingredienser, der bevidst anvendes i fremstillingen af et kosmetisk produkt, være deklareret på produktet. Tilsætter man mikroplast i et kosmetisk produkt, skal det altså fremgå af ingredienslisten, fortæller kontorchef Isabelle Navarro Vinten fra Miljøstyrelsen.
Ordet “mikroplast” optræder dog ikke nogen steder på etiketten, men producenterne skal bruge det såkaldte INCI-navn, som står for international nomenklatur for kosmetiske bestanddele.
Annonse
Indgår eksempelvis nylon som en ingrediens i produktet, kan det fremgå som nylon-12.
– Man kan kigge efter de seks stoffer PE, PET, PP, PMMA, FTFE og PA. På ingredienslisten vil det stå som den lange udgave af dem, så for eksempel PE vil stå som polyethylen, fortæller Christel Søgaard Kirkeby, projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Kemi.
Mikroplast i plejeprodukter
Man kan altså godt læse sig til, om de seks stoffer indgår. Man kan til gengæld ikke læse sig til, hvilken form de indgår i. De kan nemlig være i flydende form eller som mikroplast.
– Flydende plast tæller ikke med som mikroplast, og der er ikke samme bekymring for flydende plast. Men det er lidt uklart, hvad skæbnen er med flydende plast, her kunne vi også godt efterspørge mere viden, siger Christel Søgaard Kirkeby.
Egenskaberne kan variere fra fast stof til væske, selv om der står det samme ingrediensnavn på etiketten – for eksempel polyethylen, fortæller Helle Fabiansen, som er administrerende direktør hos Kosmetik- og Hygiejnebranchen.
– Derfor kan man ikke sætte lighedstegn mellem ingrediensen “polymer” på et kosmetisk produkt og så udledning af mikroplast til vandmiljøet, siger Helle Fabiansen og tilføjer:
– Alle plastmaterialer er polymerer, men ikke alle polymerer er plast. Ordet “poly” på en ingrediensliste betyder ikke, at ingrediensen er en mikroplastpartikel, der ender i vandmiljøet.
Vær særlig opmærksom ved skrubbeprodukter
Det er altså ikke muligt som almindelig forbruger at vurdere, om stoffet indgår i fast eller flydende form. Indeholder produktet fine skrubbekorn, kan det dog være en indikation på, at der kan være mikroplast i.
– Polyethylen i skrubbeprodukter vil som oftest være mikroplast. Så det er særligt relevant at være opmærksom ved produkter, der har skrubbekorn i, fortæller Christel Søgaard Kirkeby.
Tjek på produkter, om der står polyethylen på ingredienslisten. Skrubbekornene kan nemlig som alternativ til mikroplast være lavet af materialer som abrikoskerner eller salt.
Sådan undgår du plasten
Med Forbrugerrådet Tænks app Kemiluppen kan man skanne sine produkter for problematisk kemi, men appen skanner ikke for mikroplast.
Her kan man i stedet benytte sig af appen Beat the Microbead, anbefaler Miljøstyrelsen.
Derudover kan man også gå efter miljømærkerne.
– De nemmeste pejlemærker er at gå efter Svanemærket eller EU-Blomsten, da begge mærker forbyder mikroplast i plejeprodukter, siger Lisbeth Engel Hansen, kriteriechef i Miljømærkning Danmark.
Produkter med miljømærkerne må dog godt indeholde stofferne i flydende form. De har nemlig betydning for produkternes konsistens og funktion. Men da en del af de flydende polymerer ikke er biologisk nedbrydelige, må produkterne med Svanemærket og EU-Blomsten kun indeholde dem i en ganske lille mængde.
Klik igennem galleriet ovenover for at få råd til at undgå mikroplast i plejeprodukter.
Kilde: Beat the Microbead, nejtilmikroplast.dk.
