To anholdt efter knivoverfald på p-plads

Ifølge politiet er flere gerningsmænd på fri fod.

Udgivet Opdateret

En 24-årig mand og en 27-årig mand blev om aftenen den 25. marts anholdt af politiet. Begge mænd er mistænkt for medvirken til et drabsforsøg i Høje Taastrup den 20. marts. Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet mener, at de to var en del af en flok, der i fællesskab overfaldt en 22-årig mand på en parkeringsplads ud for Skagensgade 3 i Høje Taastrup fredag den 20. marts klokken 19.45.

Den 22-årige overlevede overfaldet, men han blev tildelt et kraftig knivstik i nakken.

De to anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør klokken 11.00. Det er uvist, hvad de er sigtet for.

”Jeg er tilfreds med, at det er lykkedes at anholde to mistænkte i denne grove sag. Det er dog vores vurdering, at der fortsat er gerningsmænd på fri fod i denne sag og derfor forsætter efterforskningen,” siger politikommissær Henrik Hougaard i pressemeddelelsen.

Powered by Labrador CMS