To dræbt og mange kvæstede i tog-sammenstød
To personer er dræbt - og over 100 blev kvæstet i et sammenstød mellem et passagertog og et godstog.
Søndag blev to mennesker dræbt og 116 kvæstet i en togulykke mellem et passagertog fra Amtrak og et fragttog ved byen Columbia i South Carolina i USA.
Ulykken skete tidligt søndag morgen lokal tid.
Det oplyser flere amerikanske medier, blandt andet CBS News.
Passagertoget var på vej fra New York til Miami.
Mange tusind liter olie blev spildt ved ulykken.
Blandt kvæstelserne var alle skader fra rifter til brækkede knogler.
De to døde var begge fra Amtrak.
148 personer ombord
Der befandt sig cirka 148 personer ombord på passagertoget. Det formodes, at toget kørte omkring 95 kilometer i timen, da det ramt det tomme godstog.
Ifølge Robert Sumwalt, fra the National Transportation Safety Board (NTSB), har undersøgelser vist, at en kontakt ved stod i en position, der bevirkede, at passagertoget ad skinnerne blev ledt ind på et sidespor og altså her ramte godstoget.