To mål annulleret

Fysisk stærke Viborg kæmpede sig til en 2-0-sejr hjemme over Vejle søndag

Viborg ligger nummer syv efter sejren på hjemmebane over Vejle.
Viborg ligger nummer syv efter sejren på hjemmebane over Vejle.
Udgivet Opdateret

Søndag kæmpede et fysisk stærkt Viborg FF sig til en tiltrængt 2-0-sejr over Vejle Boldklub i Superligaens 21. spillerunde.

Viborg startede kampen bedst og var mest på bolden. 

Der gik ikke længe, før Vejle fik bedre fat, da gæsterne lagde et højere pres, der dog ikke kastede andet end hjørnespark af sig.

Pres fra gæsterne

Det varede dog kun indtil det første mål, hvor holdet fra domkirkebyen fik bedre styr på gæsterne, da de sad godt på de fysiske dueller.

Det gjorde, at de rødklædte havde svært ved at skabe spil frem i banen, hvorfor hjemmeholdet kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret, selv om gæsterne pressede godt på mod kampens afslutning.

Plads nummer syv

Med resultatet overtager Viborg syvendepladsen i rækken, mens Vejle nu får endnu sværere ved at blive oppe i Superligaen.

Vejles største chancer kom fra hjørnespark, men det blev ikke til mere end et svagt skud på mål.

Selv om Vejle umiddelbart kom bedre med i kampen, lykkedes det Viborg i kampens 22. minut at få bolden i nettet, da angriberen Jay-Roy Grot brugte sin fysik og prikkede bolden uden om gæsternes målmand.

Vejle Boldklub

Vejle Boldklub (VB) blev grundlagt som cricketklub i 1891, og begyndte som fodboldklub i 1902.

VB er en af landets store traditionsklubber, og har med fem mesterskaber og seks pokaltitler et trofæskab, der kan gøre de fleste misundelige.

Vejle er desuden kendt for at have udviklet en række af dansk fodbolds helt store navne; Tommy Troelsen, Henning Enoksen, Allan Simonsen, Ulrik le Fevre og Thomas Gravesen er nogle af dem.

De seneste årtier har klubben dog haft svært ved at leve op til fortidens bedrifter. Man har siden år 2000 fristet en tilværelse som elevatorhold, og klubbens seneste medaljer blev vundet i 1997.

Vejle Boldklub spiller deres hjemmekampe på Vejle Stadion, der har plads til 11.060 tilskuere. Heraf er 7559 siddepladser.

Danmarksmesterskabet

Guld (5): 1958, 1971, 1972, 1978, 1984

Sølv (3): 1965, 1974, 1997

Bronze (2): 1959, 1960

Pokalturneringen

Guld (6): 1958, 1959, 1972, 1975, 1977, 1981

Sølv (1): 1968

Kilder: vejle-boldklub.dk/Wikipedia

 

6 x “DBU’s Pokalturnering” 1958, 1959, 1972, 1975, 1977, 1981

Kort efter scoringen var Viborg tæt på at udbygge føringen, da midtbanespilleren Clint Leemans ramte stolpen efter en dårlig tilbagelægning.

Viborg kom godt fra start i anden halvleg og kom hurtigt på 2-0, da forsvarsspiller Lars Kramer i kampens 49. minut scorede efter et hjørnespark.

Selv om Vejle havde det svært, lykkedes det to gange at få bolden i nettet. Begge mål blev dog underkendt på grund af offside.

Powered by Labrador CMS