To trafikulykker: Motorvej spærret

Foto: Colourbox.com (Modelfoto)
Udgivet Opdateret

Der er lange køer og trafikkaos på motorvej i Storkøbenhavn efter to trafikulykker mandag morgen.

Der er sket hele to trafikulykker på Amagermotorvejen i både indadgående retning mod København og i udadgående.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Peter Grønbæk til Ritzau mandag morgen.

Ulykkerne, som blev anmeldt henholdsvis klokken 8.47 og 9.00, skaber lange køer i begge retninger, da motorvejen er fuldstændig spærret.

Der er personer, der er kommet til skade ved ulykkerne, men vagtchefen kan ikke oplyse, hvor mange involverede der er.

Han kan endnu ikke sige noget nærmere om omstændighederne ved ulykkerne.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS