Tommy Troelsen i sorg over Harald Nielsens død

Den tidligere danske landsholdsspiller og sportsjournalist Tommy Troelsen mindes sin afdøde ven Harald Nielsen, som han vandt sølv med til OL.

Harald Nielsen, kendt som ‘Guld-Harald’, sov tirsdag ind i sit hjem med sin familie ved sin side. Nyheden har onsdag spredt sig som en steppebrand, og fra alle sider ærgrer man sig over tabet af en af dansk fodbolds største personligheder.

En af dem, der kendte Harald Nielsen, er den tidligere sportsjournalist Tommy Troelsen, der i sin ungdom var fodboldspiller og spillede sammen med Harald Nielsen. Blandt andet på det legendariske landshold, som vandt sølv ved OL i Rom i 1960. Gennem årene har de to holdt venskabet ved lige, så Harald Nielsens død var en tung, men ikke uventet nyhed for Tommy Troelsen.

»Det har jo stået på længe, hvis man kan sige det sådan. Så det kommer jo ikke som noget chok, for han havde været syg i noget tid,« siger han.

I den sidste tid havde sygdommen godt fat i 73-årige ‘Guld-Harald’, og Tommy Troelsen har derfor ikke set sin gamle holdkammerat.

»Jeg har ikke villet ulejlige familien, og de ville have den sidste tid alene, er jeg blevet fortalt. Men min kone Jonna og jeg har haft ham utrolig meget i tankerne, for vi havde det godt med Rudi og Harald og har været til fødselsdage og sølvbryllupper hos hinanden. Men når man kommer til et tidspunkt som det her, så skal det være familien, der er ved ham.«

Harald Nielsen var allerede i sin år som ungdomsspiller en uhyre talentfuld målscorer, der lavede mål på samlebånd. Bare 17 år og 322 dage gammel fik han debut på landsholdet, og som 19-årige skiftede han til Bologna, hvor han blev en klublegende.

»Hans evner på fodboldbanen var ikke i det opbyggende spil, for det havde han folk til. I Bologna havde de en tysker, der hed Helmuth Haller, der var fabelagtig til at lægge spillet til rette, og Harald var lige så fantastisk til at afslutte. Det var dét, han var god til, og dét, han var med for,« siger Tommy Troelsen og uddyber:

»Harald var en fantastisk fodboldspiller og hørte til dem, der kunne se en chance, før den opstod. Han kan sammenlignes med tyskeren Gerd Müller, som ældre fodboldelskere måske vil huske, der også var topscorer og lavede mål på samlebånd. Harald var helt unik, han kom til Bologna og blev topscorer, og senere blev han solgt som verdens dyreste fodboldspiller.«

Troelsen og Nielsen holdt forbindelsen gennem årene, og de kendte hinanden særdeles godt. Så selvom Harald Nielsens død ikke var noget chok, står Troelsen tilbage med en stor sorg.

»Harald var et ligeså stort menneske, som han var en stor fodboldspiller, og det siger ikke så lidt.«