Tragisk dødsfald ved Rundetårn i København

En kvinde mistede i dag livet ved Rundetårn i København.

En kvinde er i dag fundet død for foden af Rundetårn. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

En kvinde har i dag begået selvmord i København. Det oplyser Københavns Politi til Newsbreak.dk. Ifølge politiets oplysninger sprang kvinden ud fra Rundetårn.

– Vidner har set hende kravle over hegnet og springe, fortæller Henrik Brix, vagtchef ved Københavns Politi, til Newsbreak.dk.

Politiet betragter derfor sagen som et selvmord.

Kvinden ramte Købmagergade, uden at der kom andre mennesker noget til, rent fysisk.

– Vi tager hånd om nogle vidner på Købmagergade. De er noget chokerede, fortæller Henrik Brix.

De pårørende er endnu ikke underrettet.

Powered by Labrador CMS