Tre biler brænder på 45 minutter: “Vi efterforsker det som påsatte brande”

Politiet søger nu vidner, der kan bidrage til at bekræfte teorien.

Den første bilbrand blev anmeldt 03.00. Foto: Local Eyes. GALLERI: FLERE BILLEDER AF DE ANDRE BILBRANDE FRA HADERSLEV
Den første bilbrand blev anmeldt 03.00. Foto: Local Eyes. GALLERI: FLERE BILLEDER AF DE ANDRE BILBRANDE FRA HADERSLEV
Udgivet Opdateret

Skatteyderne i Haderslev får noget for pengene i disse dage, efter at brandvæsenet natten til fredag var ude og slukke hele tre brande på 45 minutter, og fredagen og de kommende hverdage er det så politiet, der skal smøge ærmerne op og arbejde med efterspillet af de tre brande.

Se mere video hos Local Eyes. 

Samtlige tre brande var nemlig i biler, der stod forskellige steder i Haderslev. Det skriver Jv.dk, der kan fortælle, at politiet modtog første anmeldelse klokken 03.00. Denne anmeldelse lød på, at en bil stod i flammer på Aabenraavej, og et kvarter senere fulgte anmeldelse nummer to. Denne gang var det på Sohlsvej, at en bil stod og brændte, hvorefter endnu en brand blev anmeldt. Denne, den sidste af de tre brande, opstod i en bil, der stod parkeret på Jomfrustien, godt 45 minutter efter, at den første brand blev anmeldt.

Tre brande er ingen tilfældighed

Man kan gå fra det ene til det andet og til det tredje sted på en halv time, og det i sig selv kunne måske være indikation til politiet om, at de ikke er opstået af sig selv. For hos politiet er man ganske sikre på, at de tre biler ikke spontant har selvantændt indenfor 45 minutter.

– Tre biler begynder ikke at brænde af sig selv. Vi efterforsker det som påsatte brande, siger Jens-Peter Rudbeck, efterforskningsleder hos Lokalpolitiet i Haderslev, til Jv.dk. 

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få kontakt til Jens-Peter Rudbeck, og det har derfor ikke været muligt at spørge efterforskningslederen om, hvorvidt man hos politiet tidligere har registreret påsatte brande i Haderslev by indenfor den seneste tid.

Ifølge Jv.dk har et vidne – en taxachauffør – omrking midnat set en dreng, der stod og legede med ild og papir på Sønderbro. Det er uvist, om drengen har forbindelse til de tre påsatte brande, men politiet hører meget gerne fra vidner, der har set lignende epsioder finde sted i løbet af natten til fredag.

Politiet kan kontaktes på 114.

Powered by Labrador CMS