Tre dræbt i helikopterstyrt ved kendt feriested

Mange har taget den tur. Disse tre kom ikke levende tilbage.

Helikopteren styrtede ned ved Grand Canyon i Arizona i USA. Foto: Robert Galbraith
Udgivet Opdateret

Tre personer er dræbt i et helikopterstyrt ved Grand Canyon lørdag eftermiddag.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt ABC15.

Helikopteren fra Papillon Airways havde syv personer ombord – piloten og seks passagerer.

Den styrtede ned i Quartermaster Canyon omkring klikken 17.20 lokal tid.

Helikopteren er af typen Eurocopter EC130 og skulle være meget beskadiget.

Ifølge Las Vegas Sun flyver selskabet hvert år 600.000 turister ud i Grand Canyon.

Grand Canyon ligger i den amerikanske delstat Arizona.

Der er intet om de dræbtes identitet.

Powered by Labrador CMS