Troede han var utro: Hustru klipper mands diller af

Og hun fortryder intet.

Hun var så jaloux, at hun klippede sin mands penis af.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Udgivet Opdateret

En jaloux hustru er blevet anholdt efter hun klippede sin mands penis af med en saks. Det skriver Daily Mail.

32-årige Liezel Betitta fra Filippinerne var sikker på, at hendes mand Mark var hende utro med en kollegas hustru.

Mark tog ud for at drikke med nogle venner efter arbejde og faldt i søvn hjemme ved en ven. Da han vågnede, var det i forfærdelig smerte.

“Jeg fortryder ikke”

For den rasende hustru fandt ham, mens han sov og han vågnede op i smerte.

Hun tog nemlig fat i hans penis og klippede den af fem centimeter oppe. Det skete omkring klokken 22.30 den 22. april.

Liezel flygtede men blev senere anholdt og fortalte koldt politiet, at hun ikke fortrød, hvad hun havde gjort.

– Jeg fortryder ikke, at jeg skar hans penis af. Det er hans straf for at være en womanizer. Jeg er klar til at tage konsekvenserne af det, fortalte kvinden politiet og fortsatte:

– Jeg er træt af, at han flirter med andre. Her for nyligt har han fået en ny kæreste.

Blodet strømmede

Hans chokerede venner hjalp ham, mens blodet strømmede fra såret og de tog ham med til et hospital. Vennerne har fortalt politiet, at parret, der har 11-årige tvillinger og en otteårig datter, tit skændes.

Mark blev senere flyttet til et andet hospital, hvor kirurger uden held prøvede at sætte hans penis på igen.

Lægerne kunne intet gøre, da hovednerven allerede var blevet klippet over.

Mark vil anmelde sin kone, som stadig er i forvaring, for overfaldet.

Powered by Labrador CMS