Trump i kryptisk pave-deling

Trump har lavet sjov med, at han godt kunne se sig selv som pave. Nu tager han spøgen et skridt videre.

Offentliggjort Sidst opdateret

Trump i paveklæder skabt med AI

Donald Trump delte et billede af sig selv som pave, skabt med kunstig intelligens.

Billedet blev delt på sociale medier af Det Hvide Hus og Trump selv.

Trump jokede tidligere om at blive den næste pave efter pave Frans' død.

Han nævnte en kardinal i New York som en mulig efterfølger.

Konklavet for at vælge en ny pave begynder 7. maj.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

USA's præsident, Donald Trump, har delt et billede af sig selv som pave - tilsyneladende skabt med kunstig intelligens.

Billedet er blevet delt af Det Hvide Hus på det sociale medie X og af Trump selv på Truth Social.

I spøg

På billedet ses Trump i hvide paveklæder med pegefingeren rettet mod himlen og et guldkors om halsen.

Tidligere denne uge sagde Trump i spøg, at han godt kunne tænke sig at blive den næste pave, da han blev spurgt, hvem han gerne vil se efterfølge afdøde pave Frans.

"Mit førstevalg"

- Jeg kunne godt tænke mig at være pave. Det ville være mit førstevalg, sagde han.

Han fortsatte med at sige, at han ikke havde nogen præferencer, men at der er en kardinal i New York, som er "rigtig god".

Dermed henviser han formentlig til Timothy Dolan, som har været ærkebiskop i New York siden 2009 og kardinal siden 2012.

Deltog i begravelse

Dolan anses for at være konservativ.

Pave Frans døde 21. april, og Donald Trump deltog i begravelsen sidste uge.

En ny leder af den katolske kirke skal vælges i et såkaldt konklave. Konklavet finder sted i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet. Ordet konklave betyder "aflåseligt værelse".

Begynder onsdag

Her samles kardinaler fra hele verden.

Det skal begynde tidligst 14 dage efter og senest 20 dage efter pavens død. Det begynder onsdag 7. maj.

Powered by Labrador CMS