Trump truer Rusland

Reagerer på stort angreb mod Ukraine

Offentliggjort Sidst opdateret

USA's præsident, Donald Trump, truer Rusland med sanktioner.

Det skriver præsidenten på sit sociale medie, Truth Social, torsdag.

- Baseret på det faktum, at Rusland absolut "banker" Ukraine på slagmarken lige nu, overvejer jeg kraftigt banksanktioner, sanktioner og tariffer mod Rusland i stor skala, skriver han.

Samtidig opfordrer han i opslaget både Rusland og Ukraine til at komme til forhandlingsbordet, "før det er for sent".

Voldsomt angreb

Udmeldingen fra Trump kommer, efter flere ukrainske gas- og energianlæg fredag blev udsat for russiske angreb med droner og missiler.

Ukraine nedskød ifølge nyhedsbureauet AFP 58 missiler og 194 droner under angrebet.

Powered by Labrador CMS